LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Ståle jagter to-tre nye spillere: Der går lidt tid

| Superligaen | 1 kommentar
Solbakken om eneste job-tilbud fra top 5-liga: 'Det var et rigtig, rigtig dårligt tilbud'
Robert Skov: 'Mål-rekord fylder ikke særlig meget, når man taber og lukker fire mål ind'
Vil han ikke score? Se Esbjerg-angribers FEM kæmpeafbrændere mod FCK
Ståle efter 8 mål imod i 2 kampe: 3 af 4 i bagkæden var rigtig, rigtig svage
Ibsen efter 3-4 i FCK-debuten: Står med en lidt tom følelse - havde dog et par gode aktioner
Ståle jagter to-tre nye spillere: Der går lidt tid
Foto: Getty Images

Infoboks

FC København - FC Nordsjælland
Superligaen Mesterskabsspil (25/05)
bet365 1,44 5,00 6,00
NordicBet 1,50 4,80 5,95
Oddset 1,45 5,00 6,30

FC København skal efter planen holde truppen nogenlunde intakt og hente to-tre nye spillere denne sommer, fastslår Ståle Solbakken, der vil give plads til klubbens unge talenter.

FC København er danske mestre og står over for en sommer med tre kvalifikationsrunder inden et eventuelt Champions League-gruppespil.

Manager Ståle Solbakken håber at holde truppen nogenlunde intakt udover det planlagte salg af Peter Ankersen, og så skal der hentes mindst et par nye spillere ind.

- Der går nok lidt tid. Snakken er i gang, men vi er ikke i slutfasen med nogen.

- Vi sælger Ankersen, og så skal vi have to eller måske tre spillere ind, siger Solbakken, der har peget på den centrale midtbane, hvor William Kvist stopper, og hvor Robert Mudrazija er ramt af en skade.

Derudover skal der muligvis også hentes et backalternativ i fraværet af Ankersen.

- Vi har en højreback i Varela, og vi skal se, om hans fysisk holder til så mange kampe. Så er der Mads Roerslev, hvor det var tiltænkt, at opholdet i Vendsyssel kunne bidrage til at bringe ham tættere på. 

- Men han har fået syv kampe for deres B-hold og halvanden for førsteholdet, så det må vi se på, siger Solbakken, der vil styrke bredden, men ikke gøre truppen for bred:

- Vi har en smal trup, og det har gjort, at spillere som Mo (Mohamed Daramy, red.) og Jonas (Wind, red.) er kommet bagfra med stormskridt, og det vil vi ikke hindre. Og det kan jeg gøre med begge kasketter på.

- Hvis jeg kun var træner, ville jeg måske sige;  'Vi skal vinde mesterskabet, så du må vente’ og dermed hindre spillernes og klubbens udvikling.

Solbakken forlængede mandag med FCK frem til sommeren 2023, og han peger netop på udvikling af spillere som en motivation, som han ikke havde i ligeså høj grad tidligere i trænerkarrieren:

- Holdet skal vinde, men for mig er der også kommet mere prestige i, at hjælpe de enkelte individer til at komme godt videre, end der var for fem-seks år siden. Det har jeg fået et andet syn på og forhold til. 

FCK har allerede sikret sig en ny keeper til truppen fra sommer i form af OB's transferfrie førstekeeper Sten Grytebust.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond
Fredag 24. maj
Torsdag 23. maj