I sidste uge blev Ståle Solbakken ansat som ny norsk landstræner, men det er endnu ikke afgjort, hvem der skal være hans assistent.
Et oplagt valg vil være Bård Wiggen, som også var Ståle Solbakkens højre hånd i FC København, men det er ikke nogen selvfølge, at det også skal være tilfældet i denne situation, fastslår Solbakken.
- Bård er selvfølgelig aktuel, men det er heller ingen selvfølge, at dem, der har været med før, skal være med videre. Nogle gange trænger man for alles vedkommende til nogle nye måder at se ting sammen på, men selvfølgelig har jeg en tæt dialog med Bård og vil altid have det.
- Vi har været sammen og været igennem vældig meget godt, men også meget smerte, siger Ståle Solbakken til VG.
Norge har ansat Ståle Solbakken frem til og med EM-slutrunden i 2024.



Norge
UEFA Nations League B
































