Luk

Ståle om Malmö: Ikke et spektakulært hold

| Europa League | 11 kommentarer

Infoboks

Hammarby - Malmö FF
Allsvenskan (20/10)
bet365 2,62 3,50 2,50
NordicBet 2,70 3,55 2,50
Oddset 2,60 3,45 2,45

Ståle Solbakken mener ikke, at Malmö FF er noget spektakulært hold, og han ser da heller ikke svenskerne som rivaler.

FC København skal torsdag spille udekamp i Europa League, men københavnerne skal ikke langt hjemmefra.

Det er således Malmö FF fra den anden side af Øresund, der venter i torsdagens opgør, og det er et hold, FCK-manager Ståle Solbakken har respekt for – men ikke overdrevet respekt.

- Malmö har et homogent hold, som er meget rutineret. Snitalderen er vel 30. Men det er bestemt ikke noget spektakulært mandskab, men til gengæld er det et fysisk stærkt og meget solidt hold, siger Ståle Solbakken til eb.dk.

Den norske FCK-manager mener da heller ikke, at man kan sammenligne den her kamp med de Champions League-kampe, københavnerne har spillet.

- Malmö og os er blot to konkurrenter, der er havnet i samme gruppe, men jeg ser ikke på svenskerne som en rival for os, siger Ståle Solbakken.

De to mandskaber mødes torsdag aften klokken 21.00.

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

11 kommentarer

Kongen af København 17:37          
Helt enig med Ståle hvad angår den såkaldte rivalisering. Det er tydeligt at denne her kamp, eller kampe, er større for svenskerne end det er for FCK. Vi er med alt respekt ligeglade med Malmø FF i den forstand at det slet ikke er et hold vi skal sammenligne os med. Men spændende skal det helt sikkert nok blive. Drop dog kommentarerne om nordens største eller bedste hold hvis man får en vinder i disse her kampe. Det gælder både svenskerne og os. Det er lidt for lad at konkludere det efter et par kampe. Der er mange andre ting der også spiller ind her.
bruger 145493 17:47          
Kun Hobro er ret spektakulære
Rundsaven 17:50          
Hvorfor er Hobro spektakulære?
proege 19:01          
Er det ikke et hold at sammenligne jer med!?
De gør det vel mindst lige så godt som FCK her de senere år.
Jamen hvem skal i så sammenligne jer med i dine øjne uden det igen bliver urealistisk?
Sir_Cumcised 19:19          
For at lave en sammenligning må man jo se på resultater både nationalt og internationalt. Så hvordan er det gået Malmø i internationale turneringer de sidste ti år og hvor mange mesterskaber har de vundet og det samme med FCK.
Det er muligt at Malmø er det stærkeste svenske hold (har ikke undersøgt) men jeg vil mene at den danske liga er stærkere og at FCM fx er stærkere på trods af indbyrdes opgør
Ludomania 19:58          
Det er en svær debat du starter der KAK, fodbold er en flydende sport der udvikler sig fra år til år, men også fra dag til dag. Lige her og nu er Malmø vel stærkere end FCk grundet at FCk står i en svær skades situation.

Hvis det er mesterskaber der tæller er Lincoln fra Gibraltar vel et meget stærkere hold end FCK. Eller Celtic, de må jo være lysår foran FCK. Eller Rosenborg, de var nummer 14 på evigheds tabellen omkring hold i Champions league der har lavet mere end 10 point i de europæiske turneringer (Wikipedia fra 1992 til 2010.)

Når vi bruger din målestok så har FCK altså "kun" vundet 4 af de sidste 8 mesterskaber. Og så er 4 af gruppespillene sikret ved at taberen af playoff runden i Champions League går i Europa Leagues gruppespil. Vi har "vundet" Europaleague gruppespillene ved at tabe afgørende kampe. Et par gange tabte vi endda til "dårligere" hold (Plzen og Qarabag, men begge hold leverede så okay spil i CHL).

FCK er med længder Danmarks bedste hold. Men det har ikke været et specielt overlegent hold de sidste 8 år.
Kongen af København 20:07          
Til det moderator skriver kan jeg tilføje at FCK sælger for langt større beløb end Malmø, de betaler mere for og til fodboldspillere end Malmø. Derudover taler de 15 års resultater nationalt og internationalt for sig selv. Malmø, og med alt respekt alle andre hold i Skandinavien skal sammenligne sig med FCK, ikke omvendt. Dette betyder ikke at Malmö kan drille FCK i en kamp eller to, dette har dog intet at gøre med hvem der er den største klub i Skandinavien. Alle hold kan drille hinanden engang imellem.
Onsdag 16. oktober
Tirsdag 15. oktober