Luk

Ståle om midtbane-jagt: Der går to-tre uger

| 3F Superliga | 10 kommentarer
Ståle om midtbane-jagt: Der går to-tre uger
Foto: Getty Images

Infoboks

Hillerød - FC København
Sydbank Pokalen (25/09)
bet365 29,00 13,00 1,04
Oddset 30,00 13,50 1,05

Guillermo Varela er planmæssigt på vej mod topformen, fastslår Ståle Solbakken, der håber at have en ny midtbanespiller på plads inden for to-tre uger.

Med William Kvists karrierestop og en langvarig skade til januarindkøbet Robert Mudrazija skal FC København bruge en ny spiller til den centrale midtbane.

Manager Ståle Solbakken har stadig flere emner i kikkerten med små tre uger til Superliga-starten.

- Vi kigger stadig efter en midtbanespiller, men vi er ikke tæt på. Vi kigger på forskellige emner og håber, det er på plads i løbet af en, to eller tre uger, siger Solbakken.

Både Denis Vavro og Robert Skov bliver nævnt som store salgsemner denne sommer, men der er ingen konkrete henvendelser på profilerne lige nu, fastslår Solbakken, der understreger, at der skal ekstraordinære bud til for at fremprovokere et salg.

- Lige nu er det stille og roligt, men vi ved godt, at der kan ske noget. Jeg er i dialog med dem, og begge virker motiverede for at spille i FCK, siger nordmanden.

Varela er på vej mod topform

FCK's nye keeper Sten Grytebust har taget hul på træningen i sin nye klub, mens højrebacken Karlo Bartolec dukker op i denne uge.

Kroaten skal dystede med januarindkøbet Guillermo Varela om at blive Peter Ankersens afløser, men Bartolec er ikke hentet, fordi Solbakken er skuffet over Varelas fremskridt efter en længere skadespause.

- Han er absolut, hvor vi regnede med, at han skulle være. Men han har spillet relativ få kampe, og hvis vi kommer i et europæisk gruppespil skal vi spille omkring 50 kampe.

- Det vil være for tyndt, hvis vi troede, at han kunne gå fra at spille fem-syv kampe til 50 kampe i den kommende sæson. Men han er helt over sin skade. Han har trænet godt op i ferien og ser godt ud, siger Solbakken

FCK har endnu ikke solgt Peter Ankersen, men skal nok ske inden længe, fastslår Solbakken, der samtidigt blankt afviser, at den tidligere FCK-back Bryan Oviedo er et emne, som et belgisk medie har hævdet.


Af Mikael Blond
Søndag 22. september