Luk

Ståle overvejer Bård Wiggen som assistent

| UEFA Nations League B | 0 kommentarer

Infoboks

AaB - FC København
Superligaen Grundspil (03/02)
Bet25 3,15 3,60 2,20
Oddset 2,90 3,40 2,30

Ståle Solbakken overvejer at hive sin mangeårige assistent i FC København, Bård Wiggen, ind som assisterende landstræner for Norge.

Ståle Solbakken er som bekendt ny landstræner for Norge, men der er endnu ikke blevet meldt noget om en ny landsholdsassistent.

Per Joar Hansen har været assistent under Lars Lagerbäck, men Solbakken regner med at udpege en højre hånd selv.

- Jeg har et rigtig godt forhold til Perry og synes, at han er en fantastisk person og træner. Men når man kommer ind som ny, tror jeg, det er godt, at der også kommer en ny person på den post. Det er naturligt, siger Solbakken til norsk TV2.

Solbakken mener, at Bård Wiggen er aktuel til jobbet.

- Ja, selvfølgelig. Bård er en mand, jeg stoler 100 procent på, både på og uden for banen. Vi har været igennem meget sammen, men dette er en anden type job.

- Jeg har snakket med Bård om det allerede, at der ikke er nogen automatik i det. Så må vi se, hvor det lander, for dette er en sammensætning af mange forskellige roller. Jeg bruger noget tid på det, siger Solbakken.

Ståle Solbakken og Bård Wiggen har arbejdet sammen både i to omgange i FC København samt i tyske FC Köln. Han blev også fyret i FCK i oktober sammen med Solbakken.

Abonnement til F.C. Københavns hjemmekampe - Fast adgang fra 79 kr./md.* (*6 md. binding / min. 474 kr.)


Af Sara Margren
Torsdag 21. januar
Onsdag 20. januar