FC København har nu officielt solgt Pieros Sotiriou til FC Astana efter to et halvt år i hovedstadsklubben.
Ståle Solbakken roser Pieros' attitude og arbejdsiver, som ifølge manageren har været eksemplarisk.
- Pieros har været et stort aktiv for os i sin tid i klubben. Han er en fantastisk fyr uden for banen, og han giver altid 100 procent i holdets tjeneste på banen, og han er i den sammenhæng en træners drøm, siger Solbakken til klubbens hjemmeside.
- Der har altid været hård konkurrence på Pieros' position, men han har altid taget kampen op og vist sig frem til træning og i kamp.
FC København-manageren mener ikke, at Pieros altid har fået den ros, han har været berettiget til.
- Det er ikke altid, at han i mine øjne har fået den anerkendelse, han har fortjent for sin indsats for klubben, men han har altid sat holdet højest, også selvom han sikkert kunne have lavet flere mål og høstet mere hyldest ved at være mere egoistisk.
- Vi har været glade for at have ham, og han kan være stolt af sin indsats her. Derfor ønsker vi ham også alt det bedste i fremtiden, selvom timingen af salget er lidt skæv for os på den helt korte bane.
- Vi er dog stadig godt dækket ind med N'Doye, Santos, Kaufmann og snart Jonas Wind, ligesom både Daramy og Fischer giver os muligheder helt fremme, siger Ståle.
Pieros Sotiriou nåede 35 mål i 110 kampe for FCK.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga



































