Luk

Ståle roser: Fischer har arbejdet som et svin

| 3F Superliga | 22 kommentarer

Ståle Solbakken var glad for at se Viktor Fischer tilbage i form i søndagens derby mod Brøndby, hvor offensivspilleren scorede de to afgørende kasser.

Efter syv måneders måltørke lykkedes Viktor Fischer søndag med at få hul på bylden, da han scorede begge kasser i FC Københavns 2-1-sejr over Brøndby.

Men det var slet ikke sikkert, at han skulle have spillet kampen, afslørede manager Ståle Solbakken efter opgøret.

- Det lå ikke i kortene, at han ville blive afgørende. Han fik et kæmpe slag til træning, så han har kæmpet lidt, og Nicolaj Thomsen var klar til at spille, sagde Solbakken efter opgøret.

Men Fischer spillede, og da han scorede sit første mål, tog han en solotur rundt i hele Telia Parken og takkede for hyldesten.

- Jeg var lidt usikker på, hvem der scorede, siger Ståle Solbakken med et grin.

- Normalt jubler man med holdet, men han havde vist et behov for at vise verden, at han er back in business. Der var ikke mange på stadion, han ikke fik hilst på.

- Det mål gjorde, at han scorede det andet mål, siger Solbakken, som mener, at Fischer fik selvtilliden til at tage bolden til sig og få en bedre vinkel på det andet mål.

Viktor Fischer har brugt mange måneder på at komme tilbage fra den ankelskade, der holdt ham ude i en længere periode i foråret.

Målene er udeblevet, og det generelle niveau har heller ikke været på samme højde som før skaden. Men Ståle Solbakken har holdt fast i Fischer alligevel – og der er der gode årsager til.

- Han har arbejdet knaldhårdt defensivt, og fysisk er han en af dem, der har stået distancen bedst. Han har ikke fundet sit spil i forhold til mål og assists, men han har arbejdet stenhårdt, og det skal han have ros for.

- For nogle år siden tror jeg, at han godt kunne have hængt lidt med kasketten, men han er ingen primadonna, og han er ikke en, der ikke arbejder hårdt og ikke følger taktikken. Han har arbejdet som et svin, og derfor har jeg holdt fast i ham, siger Ståle Solbakken.

Manageren fortæller, at Fischer efter kampen var ganske rolig i omklædningsrummet.

- Han har ingen stemme, så han sidder bare og hygger sig og tager det hele ind. Jeg tror, han får en dejlig aften, siger Ståle Solbakken.

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

22 kommentarer

kimjen 16:10          
Med tanke på at alle ( "eksperterne") påstår at Victor har spillet under niveau i indeværende sæson, er det bemærkelsesværdigt når man ser assist- stillingen i " 3 F ligaen " :
nr.1 = Victor Fischer !
Mac2907 16:41          
Med tanke på at der var blevet implementeret VAR i SL, så havde et par enkelte kampe og stillingen set anderledes ud. Dagens "ikke-offside-scoring" af Hedlund rammer loftet sammen med Skovs-dobbelt-ben-straffespark-scoring......
Rundsaven 16:46          
@Mac2907

Så har du vidst også ytret ønske om VAR i samtlige tråde i dag. Din bitterhed gør dagen endnu skønnere.
schmede 16:46          
Stakkels Mac
Its your party and you cry if you want to :-)
Nicodemus 16:47          
Mac VAR ville (også) have underkendt hedlunds mål i dag..? Underligt indlæg at komme med.. Er du ok?
Imperator 16:48          
Med tanke på at alle ( "eksperterne") påstår at Victor har spillet under niveau i indeværende sæson, er det bemærkelsesværdigt når man ser assist- stillingen i " 3 F ligaen " :
nr.1 = Victor Fischer !
Måske alle "eksperterne" har set hans kampe, og ikke bare vurderer på antallet af assist.
Man skal være rimelig blank hvis man ikke kan se at Fischer har været langt under vanligt niveau i denne sæson.
Slettet(031848190112) 16:53          
Okay i er uenige med Mac (hver sin mening red) men er der en grund til at være nedladende ?! Hvorfor kan vi ikke diskutere fodbold på en seriøs og ordentlig måde frem for det her mudderkast ?!!! Godt for Fischer at få gang i målscoren må håbe for FCK at det giver en Fischer med gammelt niveau :)
Mandag 9. december