Luk

Ståle Solbakken om titlen: Løbet er kørt

| 3F Superliga | 8 kommentarer

FC København-træner Ståle Solbakken kalder kampen om mesterskabet for ovre. Men FCK har stadig meget at spille for, siger han.

Ståle Solbakken kalder titelløbet med FC Midtjylland for kørt.

FC Midtjyllands forspring på 11 point med seks runder igen er for meget, og det selv om Ståle Solbakken inden kampen ellers ikke ville indrømme, at kampen kunne blive afgørende for mesterskabskampen.

- Njaah, det var mest for at lyve lidt for mig selv, det var det. Det løb er kørt, lød det fra Ståle Solbakken.

Han ser dog stadig meget arbejde foran sig i de sidste runder af Superligaen.

- Vi må arbejde med holdet, og der er hold, som kommer bag os. Vi skal til Aarhus på søndag for eksempel.

- Der er stadig meget at spille for. Der kommer et hold bagfra, og vi har en masse spillere, der har været ude i lang tid, som skal køres ind, og vi har en europæisk kamp i august.

- Alle de kampe er svære, og vi har AGF to gange. Så der er meget at spille for, slog han fast.

Han understregede, at FCK for tiden ikke har det, der skal til for at stå imod FCM i en kamp som søndagens.

- Jeg føler med drengene. Vi skal gøre rigtig meget for at hænge i, og det gør vi for så vidt også. Jeg kan ikke se, at der er en ting, de ikke gjorde (i kampen, red.). 

- De gjorde alt, som stod i deres magt, men der er for få spillere, som har stået i sådan en situation før, men vi må bare blive ved.

FC København har syv point ned til AGF på tredjepladsen.

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Jonas Dalgård

8 kommentarer

AuGuld 07:06          
Nu skal vi slå AGF så er resten af ligaen ren opstarts træning frem mod næste sæson.
Og så skal vi all in på en kvartfinale i EL .
Zanka skal hjem og så en ny stor erfaren angriber ind også så kommer Boilesen og Fischer forhåbentlig tilbage og spiller en hel sæson i 20/21 sæsonen.

Kalle
Varela Zanka Nelsson Boilesen
Biel Zeca Mudra Fischer
Wind Balotelli
Beenhakker 07:13          
AuGuld

Haha, fedt med Balotelli. Hvor er Falk?

Meget enig i at Zanka skal hjem for en hver pris - det holder ikke med Bjelland, der kun kan spille halvdelen af kampene og iøvrigt ikke kan løbe mere.

Og ja, så skal der også findes en stærk mand til angrebet.
AuGuld 07:20          
Falk må dele tiden med Mudra hvis han bliver i klubben.
Stage skal sendes til Grønland.. Falk kan også dække kanten der skal nok blive spilletid .
Free man 07:25          
Tænker du skal have en kreativ midtbanespiller med i overvejelserne, det er for lidt I har med Falk, måske han også skal videre ?

Mon ikke det går som det plejer, SS ringer til den nordjyske feederklub og så spiller Lukas Andersen i København efter sommer ?
AuGuld 07:34          
Free man
Vi har mere glas på holdet end glassalen i Tivoli, så vi skal selvfølgelig ikke røre ved Lucas med en ildtang.
Mudra Zeca og Falk som rotation til både CM og kanterne..
miks 08:12          
Der er rigeligt med kvalitet i truppen. Det er træneren.
Siden_1880 08:12          
Nu skal vi slå AGF så er resten af ligaen ren opstarts træning frem mod næste sæson.
Må virkelig ikke håbe at Ståle og resten at spillerne i fck har samme holdning til tingene, selv om det til tider godt kunne tyde på det og sikkert medvirkende årsag til at guldet er smidt nu :-)
Onsdag 15. juli
Tirsdag 14. juli