Luk

Ståle: Thomsen må tale med andre klubber

| 3F Superliga | 22 kommentarer

Infoboks

Esbjerg fB - FC København
Superligaen Grundspil (14/02)
bet365 5,25 3,80 1,65
NordicBet 4,90 3,90 1,68
Oddset 5,50 3,85 1,62
YouBet 5,40 3,80 1,65

Ståle Solbakken har givet Nicolaj Thomsen lov til at tale med andre klubber, og hvis der kommer et fint tilbud, vil FC København-manageren ikke stå i vejen for et skifte.

Nicolaj Thomsen har i sin tid i FC København aldrig rigtig slået sit navn fast som stamspiller, og han er efterhånden ved at finde ud af, at han gerne vil spille noget mere.

Det har han fortalt manager Ståle Solbakken, som derfor har givet den tidligere AaB-spiller lov til at tale med andre klubber. Det bekræfter han direkte adspurgt i forbindelse med mandagens træning.

- Hvis Thomsen finder sig en klub, som han er tilfreds med, og vi får de penge, som han er værdsat til, så vil jeg ikke stå i vejen for det, siger Ståle Solbakken.

Manageren fortæller altså, at Thomsen selv har ytret ønske om at spille mere regelmæssigt, men nordmanden vil ikke have noget imod at beholde midtbanemanden.

- Han er velkommen til at tage konkurrencen, men vi havde allerede en dialog om det i sommer. Dengang fik vi flere skader, og det gjorde det vanskeligt, siger Solbakken, som har været fint tilfreds med det, Thomsen har leveret i FCK.

- Han spillede vældig godt i lange perioder, men han har været udsat for konkurrence, og så slog han på et tidspunkt skulderen af led – men han har ikke været meget skadet på det seneste, siger Solbakken.

Nicolaj Thomsen har i efteråret spillet fire Superliga-kampe for FCK. I Europa League er det blevet til fire optrædener.

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Fredag 24. januar
Torsdag 23. januar