Luk

Ståle: Truppens mentale helbred bekymrer

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

Lyngby - FC København
Superligaen Grundspil (01/06)
bet365 5,25 3,75 1,66
NordicBet 4,95 3,95 1,67
Oddset 5,30 3,85 1,67
YouBet 5,20 3,95 1,65

Ståle Solbakken siger til VG, at hans største bekymring lige nu er, hvordan truppen mentalt klarer denne tid.

FC København genoptager 3F Superliga-sæsonen mandag den 1. juni mod Lyngby, og fredag skal spillerne så i første test, når OB kigger forbi Telia Parken til en træningskamp.

Ståle Solbakken og FCK har over de sidste uger forberedt sig, og FCK-manageren er nu spændt på at se, hvordan det kommer til at gå, når sæsonen kommer i gang igen.

Han er særligt bekymret om det mentale helbred i truppen:

- Vi startede op med træning med kontakt forrige uge. Spillerne klæder om hjemme, får mad med hjem og får behandling i et udendørs skur, som vi har sat op. Sitautionen er mærkelig, men ok. Det fungerer fint indtil nu. Nu har spillerne en tryghed, men spørgsmålet er, hvordan det bliver, når kampene starter, siger han til VG, der spørger:

Hvad bekymrer dig mest?

- Det er nok spillernes mentale helbred. Selvfølgelig også det fysisk, men hvordan tackler de ændringerne og den specielle sitaution. Der er vældig meget, som er ukendt og det er et puslespil, som ikke er lagt færdigt.

- Vi har arbejdet meget med det og været optaget af, at spillerne får rum til at tackle det. Det bliver møder med andre miljøer om omgivelser. Det er alt for tidligt at sige, hvordan det bliver, det er en surrealistisk situation og megen usikkerhed.

FCK's testkamp mod OB fløjtes op i et tilskuertomt Telia Parken klokken 13.00.

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Jonas Dalgård
Torsdag 28. maj