14
Santi Cazorla blev i november sidste år opereret for 10. gang i karrieren på grund af sin dårlige akillessene, men Arsenal-spilleren lader sig ikke slå ud.
33-årige Cazorla, der har kontraktudløb med Arsenal til sommer, sigter efter at gøre comeback i 2019.
- Der har været tidspunkter, hvor jeg har overvejet at kaste håndklædet i ringen. Jeg har da tænkt på, om det var værd at fortsætte, siger Cazorla til RTVE.
- Hvis alt går vel, kan jeg måske spille på topniveau igen næste år. Den seneste operation var for syv uger siden, og det var min 10. i alt.
Santi Cazorla var senest i kamp i oktober 2016.


Arsenal
Premier League




















