LeoVegas.dk ready? betfair Gratis Chance Casino24 Advertisement

Stærk slutspurt sikrede Monaco-sejr

| Ligue 1 | 1 kommentar
Stærk slutspurt sikrede Monaco-sejr
Foto: Getty Images
Monaco scorede tre mål på knap et kvarter mod slutningen af anden halvleg og sikrede sig dermed en 3-1-sejr over Nantes i første spillerunde i Ligue 1.

Monaco åbnede lørdag aften den nye sæson i Ligue 1, hvor de er et af de hold, der må forventes skal prøve at vælte PSG af den franske trone.

På udebane tørnede de sammen med Nantes og det var en kamp, hvor der ikke faldt scoringer i første halvleg.

Faktisk skulle kampen helt hen i det 69. minut, før der faldt et mål. Rony Lopes udnyttede en dårlig Nantes-blokering og bragte gæsterne i front.

Det var indledningen på en stærk Monaco-slutspurt. Radamel Falcao blev sendt på banen og han var i oplæggerens rolle, da Stefan Jovetic gjorde det til 2-0 med ti minutter igen.

Tre minutter senere kom Falcao selv på tavlen, da han satte indersiden på og gjorde det til 3-0 efter et godt Monaco-angreb.

Nantes fik reduceret i tillægstiden, men efter tre mål på knap et kvarter kunne Monaco trække sig sejrrigt ud med en 3-1-sejr.


Stream Premier League, Superligaen, Europa League og Nations League på Eurosport Player Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Martin Schmidt

1 kommentar

La Masia 20:13          
Det er så imponerende Monaco bare finder/udvikler det ene unge talent efter det andet.
Tirsdag 14. august