Luk

Stærke Everton baskede Wednesday

| FA Cup | 2 kommentarer

Infoboks

Everton - Sheffield Wednesday 3-0
FA Cup
29' 1-0 Dominic Calvert-Lewin
59' 2-0 Richarlison
62' 3-0 Yerry Mina

Dominic Calvert-Lewin åbnede målscoringen, da Everton ganske overbevisende ekspederede Sheffield Wednesday ud af FA Cuppen med en 3-0-sejr.

Everton skulle søndag forsøge at spille sig i femte runde af FA Cuppen, da kriseramte og managerløse Sheffield Wednesday gæstede Goodison Park.

Opgøret lød måske ikke som helt den store kioskbasker, men ikke desto har de to hold mødt hinanden tredjeflest gange i FA Cuppens historie. Mødet i aften var nummer 20.

Trods krisestemningen i Wednesday, hvor Tony Pulis for kort tid siden blev fyret, spillede indledningsvis gæsterne godt med på Goodison.

Der faldt dog kun et enkelt mål i første halvleg, og det satte Everton-topscorer Dominic Calvert-Lewin i kassen lige før den halve time.

Andre Gomes kom til baglinjen og lagde bolden ind foran mål, hvor den engelske landsholdsangriber glidende mødte afleveringen og sørgede for scoringen.

Ganske tidligt i anden halvleg fik Everton lukket opgøret helt ned.

Efter en time sendte James Rodriguez et hjørnespark lige ind i panden på Richarlison, som snittede den ind i netmaskerne, og kort efter gentog historien.

Denne gang var det Yerry Mina, som mødte James’ hjørnespark, og så stod det 3-0 til Everton.

Calvert-Lewin var lige ved at gøre det endnu værre for Wednesday, men Championship-klubben slap med 0-3.

Everton skal i femte runde formentlig op mod Tottenham, hvis ikke Wycome leverer sensationen og slår Spurs ud mandag aften.
 


Af Casper Baunsgaard
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts