Luk

Stærke FCM pløjede over ungt AaB-mandskab

| Danmark | 9 kommentarer

Infoboks

AaB - FC Midtjylland 0-3
Træningskamp
43' 0-1 Sory Kaba
59' 0-2 Ronnie Schwartz
65' 0-3 Lasse Vibe

FC Midtjylland var overlegne, da Brian Priskes tropper stillede i stærkeste opstilling mod et blandet AaB-hold. Kampen endte 3-0 til Superliga-topholdet.

Fredag lagde Aalborg Portland Park græs til testkampen mellem værterne AaB og 3F Superligaens tophold FC Midtjylland.

Hos værterne valgte Jacob Friis at give chancen til flere unge spillere i startopstillingen, så det var et blandet hold af rutinerede og unge kræfter i begge halvlege for AaB.

Brian Priske gik målrettet til værks og stillede meget stærkt op, og det var til at føle på for AaB'erne.

Fra kampens start var midtjyderne dominerende, og det kastede efter flere gode chancer 1-0-scoringen af sig efter 43 minutter, da Sory Kaba blev spillet fri og sikkert omsatte sin friløber overfor Jacob Rinne i AaB-målet.

I pausen skiftede AaB hele startopstillingen ud, mens FCM ændrede på fire pladser, hvor Dion Cools, Nikolas Dyhr, Lasse Vibe og Ronnie Schwartz kom på banen.

De var i anden halvleg med til at øge føringen til 2-0, da Ronnie Schwartz på fiks vis tog en berøring og sikkert omsatte efter en god aflevering af Lasse Vibe.

I anden halvleg var Patrick Olsen og Kasper Kusk på banen for AaB, og de stod blandt andet bag et par muligheder til værterne i anden halvleg.

Helt farligt blev det aldrig, og derfor FCM kort efter at have foretaget seks udskiftninger bringe sig på 3-0.

Dion Cools samlede en bold løs bold op og smed den ind foran mål, hvor Vibe steg op og stangede bolden i kassen til slutresultatet 3-0.

FC Midtjylland skal ikke teste yderligere, mens AaB har en testkamp tilbage mod OB.

Støt AaB og fanscenen gennem fanprojektet: AaB er det hele værd


Af Jonas Dalgård

9 kommentarer

billebums 14:54          
Fedt med mål fra alle 3 angribere! Omend på en billig baggrund
bruger 108488 15:19          
Det er undrer mig, at Jakob Friis ikke med så kort tid tilbage til første kamp efter corona pausen, ikke forsøger sig med stærkeste opstilling. Hvorfor give så mange ungdomsspillere så meget spilletid? De er alligevel ikke i betragtning til kampene i indeværende sæson for AaB´s superliga hold. De skal nok komme i kamp til efteråret.
Neigaard 15:27          
Ja AaB var ringe, de havde ikke en eneste chance. Begge hold brugte alle 22 spillere, hvor Fcm stillede fra start i det der ligner stærkeste opstilling, håber de forsætter den gode momentum de havde før pausen.
fcmidt1650 15:42          
Synes det er lidt fedt, at "alle 3 hold" vi havde som opstillingen score, selvom det måske er på en lidt billig baggrund.
A. Jensen 17:31          
Det er undrer mig, at Jakob Friis ikke med så kort tid tilbage til første kamp efter corona pausen, ikke forsøger sig med stærkeste opstilling. Hvorfor give så mange ungdomsspillere så meget spilletid? De er alligevel ikke i betragtning til kampene i indeværende sæson for AaB´s superliga hold. De skal nok komme i kamp til efteråret.
Med mange kampe på kort tid (der er jo også pokalen) kommer der nok til at blive brugt flere unge spillere end normalt. Det er meget godt at de får lidt kamptræning.
Tropico 18:45          
Måske for at undgå overbelastning og skader, at de spares. Spillerne har jo ikke spillet kamp i over to måneder, og er først den seneste halvanden uge vendt tilbage til træning med fysisk kontakt. Jeg tror ikke vi skal forvente de første 3-4 runder med prangende spil fra nogen af holdene.
Dr Phil 19:30          
Jeg må sige at jeg ikke helt forstår hvorfor man vil have en træningskamp mod så stærk en modstander, hvis man ikke vil forsøge at matche dem styrkemæssigt. Det må være ualmindeligt lidt AaB fik ud af den kamp, udover nogle spilleminutter og kamptempo.

Til en kamp hvor man giver så meget spilletid til de unge, og ikke på noget tidspunkt topper holdet, havde en modstander som Vendsyssel eller Hobro været mere optimalt.

Jeg håber godt nok at de hold vi skal måde i resten af slutspillet er mere på det stadie AaB er på pt. end det stadie vi så fra FCM, ellers ser det sgu skidt ud med top 6.
Torsdag 28. maj