Luk

Stærke Roma lukkede tidligt med skarp halvleg

| Europa League | 0 kommentarer

Infoboks

Roma - CFR Cluj 5-0
Europa League Gruppe A
2' 1-0 Henrikh Mkhitaryan
24' 2-0 Roger Ibanez
34' 3-0 Borja Mayoral
84' 4-0 Borja Mayoral
89' 5-0 Pedro Rodriguez

Roma scorede tre gange på 34 minutter mod CFR Cluj, og derfra var kampen lukket. Det blev også til 5-0, og med sejren overtager overtager Clujs førsteplads i gruppen.

Torsdag aften tog Serie A-mandskabet Roma imod CFR Cluj i Europa League, og her kunne Roma med en sejr gå forbi sin modstandere.

Begge hold var således på fire point inden kampen, og det lod hurtigt til, at Roma var opsatte på at snuppe førstepladsen.

Efter kun to minutter stangede Henrikh Mkhitaryan nemlig Roma foran 1-0 efter godt forarbejde af Leonardo Spinazzola.

Roma fortsatte i det spor, og efter 24 minutter stangede Ibanez bolden i kassen til 2-0 på et hjørnespark. Endnu bedre blev det efter 34 minutter, da Borja Mayoral fik bolden serveret i feltet og scorede fra nært hold til 3-0.

Dermed virkede kampen lukket, og Cluj fik da end ikke pyntet på resultatet, før Roma mod slutningen også fik øget til 4-0, da Mayoral nettede igen med seks minutter tilbage af kampen og til 5-0 ved Pedro.

Roma er med 5-0-sejren nyt tophold i gruppe A.


Af Jonas Dalgård
Mandag 25. januar
Søndag 24. januar