Luk

Stankovic rykker til Jammerbugt

| 2. Division | 2 kommentarer
Stankovic rykker til Jammerbugt
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Den tidligere AC Horsens-keeper Aleksandar Stankovic er startet op i Jammerbugt, hvor han håber at komme til at spille, når rusten er banket af.

AC Horsens og den talentfulde keeper Aleksandar Stankovic sagde i sommer farvel til hinanden, da der ikke var udsigt til den store spilletid, og kontrakten var løbet ud.

Nu har den unge målmand så fundet sig en ny klub i form af nordjyske Jammerbugt, hvor han starter op som amatør.

- Hvis jeg skal tilbage på rette spor, skal det være i en klub med nogle ambitioner, der tiltaler mig, og det gør de her i Jammerbugt. Jeg har brugt det meste af sommeren på at finde den rette klub og kommer nu ind midt i en sæson, så jeg har nok brug for lidt tilvænning og et kontinuerligt forløb, inden jeg skal spille igen. Jeg skal lige have banket rusten af, siger Stankovic til bold.dk og fortsætter:

- Jeg skal lige lære mine nye holdkammerater at kende, men det er helt sikkert mit mål, at jeg skal ind og stå inden længe. Jeg føler, jeg har niveau til mere end 2. division, og hvis min karriere skal gå, som jeg håber, skal jeg med al respekt nok ikke være i 2. division længere end til sommer.

Stankovic har egentligt udset til at afløse Frederik Rønnow i AC Horsens, men følte ikke han havde tilliden fra cheftræner Bo Henriksen. Han er lidt overrasket over, at ingen højere rangerende klubber har bidt på.

- Ja, både og. Jeg håbede selvfølgelig, at en klub fra 1. division ville finde mig interessant, men markedet er har ingen af klubberne rigtigt haft åbne pladser til en keeper. Jeg er lidt overrasket, men realistisk set var det nok svært at komme højere op lige nu, siger Stankovic.

Jammerbugt er nummer seks i 2. divisions pulje 3.

mikael@bold.dk


Af Mikael Blond

2 kommentarer

Professeren 12:51          
Han skal bare ind og stå med det samme. Han kan redde mange point for den klub!
olestenbent 13:18          
Held og lykke, forstår ikke hvorfor at Horsens ikke kunne bruge dig. Gule Gule
Søndag 22. september