Luk

Starten på AGF-stimen: Tog en alvorlig snak

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

AGF - SønderjyskE 1-0
Superligaen Grundspil
35' 1-0 Jon Thorsteinsson

Patrick Mortensen og resten af AGF-holdet tog en alvorlig snak i seneste landsholdspause, og siden har de vundet tre kampe på stribe, forklarer anføreren.

AGF havde en forfærdelig start på sæsonen i 3F Superligaen, men mandag tog de et skridt væk fra de nederste pladser med tre sejr på stribe.

Sejrsstimen kommer efter en alvorssnak internt i truppen, som måske har renset luften, forklarer Patrick Mortensen.

- Vi havde en alvorlig snak mellem spillerne i den seneste landskampspause før OB-kampen. Jeg ved ikke, om det har gjort det, men vi fik snakket tingene igennem. Det var måske fint at få renset luften og finde ud af, hvilken vej, vi ville gå.

Gør det noget ved oplevelsen, at du måtte forlade banen uden en scoring? 

- Det er lidt ambivalent. Jeg vil så gerne score nogle mål og det er ved at være tid siden. Jeg kan føle presset - ikke mindst fra mig selv. Jeg synes dog, at jeg fik vist mig bedre frem.

- Hvis vi kan vinde, uden jeg scorer mål, så ser det lige pludselig rigtig godt ud, når jeg begynder at score, siger Mortensen med et smil til TV3 Sport.

Med sejren rykkede AGF op som nummer 7 i Superligaen på 12 point.


Af Theis Fischer Brandt
Torsdag 28. oktober
Onsdag 27. oktober