LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Startplads mod Peru vil overraske Fischer

| VM | 13 kommentarer
Startplads mod Peru vil overraske Fischer
Foto: Getty Images
Dagens profil: Kasper Schmeichel
Christian Eriksen: Fra VM-badebillet i 2010 til vital stjernespiller i 2018
Dear Australia
Dagens profil, Coutinho: Et tilbageblik p hans unikke evner
Tites imponerende geneopbygning af Brasiliens landshold

Infoboks

Danmark - strig
Venskabskamp (16/10)
bet365 2,10 3,20 3,60
NordicBet 2,10 3,10 3,70
Oddset 2,10 3,10 3,75
YouBet 2,10 3,05 3,75
Stream Wales – Danmark på Eurosport Player
Advertisement
Viktor Fischer vil bliver overrasket, hvis han får lov at starte inde mod Peru lørdag. Han tror dog på, at han nok skal få spilletid i løbet af VM-slutrunden.

Viktor Fischer havde i 2016 en periode, hvor han var fast mand på det danske landshold, men så løb han ind i problemer i sine klubber, Middlesbrough og Mainz, og så forsvandt han lidt.

I vinter skiftede han hjem til dansk fodbold, hvor FC København i foråret har haft stor fornøjelse af aarhusianeren, der så småt har fundet tidligere tiders niveau.

Forårets præstationer har bragt ham tættere på spilletid på landsholdet, og foråret kulminerede, da Åge Hareide udtog sin endelige VM-trup - Fischer kom med.

- Det var fedt. Udtagelsen kom lidt i etaper, og jeg havde en god fornemmelse hele vejen. Jeg håbede og regnede med at være her. Men man ved aldrig, så det var stort, og jeg er glad for at være her, siger Fischer.

VM lå i baghovedet
Skiftet til FCK kom som sagt efter visit på nogle fine adresser i Europa, men han vil ikke sige, at baggrunden var, at han så kunne komme med til VM.

- Det var det ikke, men det var det, siger Fischer kryptisk og forklarer:

- Jeg gjorde det for at spille, men det er klart, at det også lå i baghovedet på mig, at det ville betyde noget i forhold til at komme med til VM. Men det var ikke førsteprioriteten.

- Jeg havde en fornemmelse af, at jeg ville komme til at spille i FCK, så allerede da jeg skiftede, havde jeg en god fornemmelse af, at jeg kunne komme med, siger Fischer.

Startplads vil overraske
Nu løber Fischer så rundt i det sydlige Rusland og forbereder sig til det, der kan blive hans VM-debut, men Fischer fornemmer, at han nok må starte på bænken mod Peru.

- Min fornemmelse er, at den (startopstillingen, red.) i forhold til Peru-kampen er lagt ret godt fast. Jeg tror ikke, det inkluderer mig. Det vil overraske mig, siger Viktor Fischer.

Han tror dog på, at han undervejs i slutrunden sagtens kan få spilletid.

- Jeg tror, der bliver brug for forskellige ting. Det er derfor, det handler om at holde sig klar - ikke bare for at give noget til gruppen, men også for at  vise, at man er klar, hvis chancen byder sig.

- Jeg synes, det handler om at tage det fra kamp til kamp. Jeg startede med at ville vise mig frem mod Sverige, hvor det dog ikke blev til så mange minutter. Så ville jeg gøre det mod Mexico, og der blev det heller ikke til så meget. Nu tænker jeg det samme om kampen mod Peru, siger han

Humørbomben
Fischer kommer måske ikke til at spille et væld af minutter under VM-slutrunden, men hans tilstedeværelse i truppen har også andre goder. Hans åbne og udadvendte sind passer godt ind i gruppen, tror han.

- Folk kan lide mig her, og jeg kan lide at være her - og det tror jeg, jeg udstråler. Og så kan jeg også finde ud af at spille fodbold, så det passer sammen, siger Fischer, som er en af humørbomberne på landsholdet.

- Vi er flere. Folk er glade for at være her. Det er en god gruppe, og jeg synes ikke, der er nogen, der er uden for. Vi giver hver især lidt af det, vi har at byde på.

- Vi tager lidt pis på hinanden indimellem, og jeg laver lidt fis i ny og næ, og jeg tror, det er meget godt at være en, der holder humøret oppe uden for banen. Inde på banen træner jeg godt, selvom jeg ikke har spillet så meget.

Viktor Fischer tilføjer i øvrigt, at han føler, han er tættere på spilletid nu, end han har været i den seneste tid.

nicolai@bold.dk

Stream Wales – Danmark på Eurosport Player
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tfting
Mandag 15. oktober