Luk

Statsadvokaten afviser klage i Okore-sag

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Infoboks

AaB - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (26/10)
Bet25 1,84 3,80 4,30
Oddset 1,75 3,80 4,70
bet365 1,75 3,75 4,50

Anti Doping Danmarks klage over Nordjyllands Politi i sagen om mulig matchfixing i AaB er blevet afvist af Statsadvokaten i Viborg.

Nordjyllands Politi stoppede i starten af juli efterforskningen af en mulig matchfixingsag i AaB vedrørende nordjydernes hjemmekamp mod OB i oktober sidste år, hvor Jores Okore fik et sent gult kort.

En handling der inden og under kampen blev spillet store beløb på hos diverse bookmakere - særligt omkring forsvarsspillerens hjemstavn i København.

Anti Doping Danmark, der formelt står som anmelder i sagen, valgte efterfølgende at klage over, at politiet stoppede efterforskningen, men den klage er nu blevet afvist af Statsadvokaten.

I afgørelsen, der er sendt til Anti Doping Danmark, kan man blandt andet læse:

- Begrundelsen for min afgørelse er, at selv hvis efterforskningen fortsætter, kan det efter min opfattelse ikke forventes at føre til, at Jores Okore eller nogen anden kan sigtes i sagen. Jeg er altså enig i politiets vurdering af sagen, skriver senioranklager Henrik Smedegaard fra Statsadvokaten i Viborg.

Anti Doping Danmarks direktør, Michael Ask, der er ansvarlig for sekretariatsfunktionen i den nationale platform til bekæmpelse af matchfixing, håber, at politiet fremover får udviklet kompetencerne til at efterforske matchfixing.

- Jeg tager afgørelsen til efterretning, og så vil vi forsøge at få sat politisk fokus på, at matchfixing bliver prioriteret højere af politiet i forbindelse med de igangværende forhandlinger om politiforliget. 

- Her har vi foreslået, at et par efterforskere skal kompetenceudvikles i den planlagte kommende centrale nationale enhed, der skal tage sig af organiseret og international kriminalitet, siger Michael Ask til bold.dk.

Statsadvokatens afgørelse er endelig, og der kan derfor ikke klages over den.

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Anders Borup

5 kommentarer

ShevaCrespo 14:46          
Uhørt flabet kritik fra ADD, når man "foreslår, at et par efterforskere skal kompetenceudvikles" - realiteten er blot, at det er skide svært at løfte bevisbyrden.

Man kunne istedet overveje et forbud mod at udbyde spil på gule kort, indkast eller lignende begivenheder, der er underlagt den enkelte spillers "rådighed" og er uden betydning for holdet/kampens resultat. Det vil altid friste svage sjæle. Politiet kunne så spare ressourcer efterforskning af hævdet matchfixing, der alligevel ikke kan bevises.
realmadrid94 15:11          
+1 Sheva. Helt enig, det fremstår utroligt arrogant med deres kommentar.
Zinras 15:43          
Ja, det var åbenlyst så snart de åbnede for den slags spil at diverse former for "harmløs" matchfixing ville eksplodere. Hvis jeg var et godt stykke nede af ranglisten i en fodboldklub kunne jeg måske godt fristes til at lave et dumt indkast efter 70 minutter eller lignende for 20.000 kroner i lommen. Tilsvarende er det jo meganemt at rage et gult kort til sig, man behøver jo ikke engang flæske en spiller - bare røre bolden med hånden midt på banen.
Islandboy 15:55          
Da Jores Okore begik et typisk Okorestraffe mod AGF, tænkte jeg: Gad vide, om der er nogen, der tjener godt på det...
Taco mix 16:33          
Jeg kommer aldrig til at forstå fodboldfans, der ikke vil matchfixing til livs.

Når en person spiller 50.000 kr på et kort, til sølle odds 1.22, så er der noget der stinker..
Søndag 25. oktober