Luk

Steinlein jubler: Sisto tog trykket af

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - Young Boys 3-0
Champions League Kvalifikation
51' 1-0 Jordan Lefort
62' 2-0 Anders Dreyer
84' 3-0 Awer Mabil

Claus Steinlein var meget tilfreds med det, som nyindkøbte Pione Sisto kom ind og viste i Champions League-triumfen onsdag.

Pione Sisto kom fra bænken og ind i 3-0-sejren over Young Boys onsdag, og her viste Sisto, hvorfor FC Midtjylland har hentet ham til Heden.

Det fortalte en meget tilfreds FCM-direktør, Claus Steinlein, efter kampen.

- Han kom ind og tog trykket af. Den måde, han vipper rundt på, det er sjældent, man ser det. Han er rolig og er blevet moden i sit spil, sagde Steinlein til TV3 Plus og fortsatte:

- Det var lidt det, vi talte om, da vi hentede ham. Det var for at hente nogen med den erfaring, som er rolig, når man spiller europæisk fodbold, og det viste Pione. Så stort tillykke til ham, at han viste det på den måde.

Steinlein var desuden fast besluttet på, at FCM nu skal tage det sidste skridt ind i Champions League-gruppespillet.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 22. september
Mandag 21. september