3F Superliga -Steinlein vil sende FCM-midt til udlandet
2020-07-23 09:11:30
Foto: Getty Images

Steinlein vil sende FCM-midt til udlandet

FC Midtjylland vil denne sommer skibe Ayo Simon Okosun afsted, og det skal helst være til udlandet, siger direktør Claus Steinlein.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland vil denne sommer sende den AC Horsens-udlejede midtbanespiller Ayo Simon Okosun videre, når han kommer hjem fra sit udleje efter sæsonen og Okosun skal allerhelst videre til udlandet.

Det fortæller FCM-direktør Claus Steinlein til bold.dk.

- Planen er, at vi skal finde en klub til ham i enten udlandet eller i Superligaen. Det vil vi helst have er i udlandet, og vi tror godt, vi kan finde noget til ham, siger Steinlein og uddyber:

- Han skal videre, og om det bliver permanent eller på udleje, kommer an på mulighederne. Hvis vi sælger ham, skal vi jo have mange penge, siger Steinlein med et grin og tilføjer:

- Det gælder om at finde de bedste løsninger i fællesskab, når vi er i det marked, vi er i nu. 

- Okosun har været en super fyr og en super ambassadør for FC Midtjylland, og han gjorde det godt, da han var her sidst, så vi skal finde noget, han også er glad for.

Ayo Okosun har været i FC Midtjylland siden sommeren 2018, hvor han skiftede fra AC Horsens.

Den høje midtbanespiller fik 21 kampe på Heden, inden han i august 2019 blev udlejet tilbage til AC Horsens.

Det tyder ikke på, at det bliver til flere kampe i FCM for den 27-årige midtbanespiller.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce