Luk

Luk

Stenderup vil slutte karrieren i Hvidovre

| NordicBet Liga | 2 kommentarer

Infoboks

Hvidovre IF - FC Helsingør
1. division oprykningsspil (23/05)
Oddset 3,70 3,60 1,92
bwin 3,50 3,60 1,90
bet365 3,75 3,75 1,95

Daniel Stenderup regner med at slutte karrieren i Hvidovre, men ikke allerede til sommer. Parterne skal tale forlængelse, bekræfter han.

Daniel Stenderup er fast mand for Hvidovres succeshold i NordicBet Ligaen, og her har han været siden han kom til i sommeren 2019 fra FC Roskilde.

Den 32-årige midtstopper har en fortid som fuldtidsspiller i Brøndby og Esbjerg, men de seneste år har fodbolden været på deltid, mens han har arbejde ved siden af - ligesom resten af Hvidovre-truppen i øvrigt.

Og han har ikke tanker om at skulle skrue op for fodbolden igen, hvorfor han regner med at blive i Hvidovre, indtil han stopper karrieren.

- Jeg slutter min karriere i Hvidovre, det er helt sikkert, siger Daniel Stenderup til bold.dk.

- Jeg er ikke interesseret i at skulle spille fuldtidsfodbold igen. Jeg er rigtig glad for det civile arbejde, jeg har fået, og jeg nyder min tilværelse.

- Jeg ved godt, jeg ikke har så mange år tilbage som fodboldspiller. Så ville jeg skulle til at sætte det, jeg har opbygget på mit arbejde, standby for at spille fuldtid igen, og det har jeg ikke lyst til.

Daniel Stenderup har udløb med Hvidovre til sommer, men han regner ikke med at lægge støvlerne på hylden allerede nu.

- Det er ikke planen, nej. Så vi skal tale forlængelse på et tidspunkt, siger Stenderup.

Daniel Stenderup står noteret for 91 kampe i Hvidovre-trøjen, hvor det også er blevet til syv mål.


Af Sara Margren
Søndag 22. maj
Lørdag 21. maj