1. Division -Stephan Petersen fortsætter i HB Køge
Foto: Rasmus Lykke / lokalupdate.dk
2019-05-15 11:30:17
Foto: Rasmus Lykke / lokalupdate.dk

Stephan Petersen fortsætter i HB Køge

Stephan Petersen skifter Silkeborg ud med HB Køge til sommer ved kontraktudløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Stephan Petersen har kontraktudløb med Silkeborg til sommer, og kantspilleren fortsætter karrieren i HB Køge.

Han får en etårig aftale i HB Køge, og han glæder sig til udfordringen.

- Jeg er først og fremmest meget glad for at det hele faldt på plads med HB Køge, og jeg glæder mig helt vildt til at komme hjem og spille for klubben i den kommende sæson, siger Petersen til klubbens hjemmeside.

- Jeg har haft forskellige muligheder, men HB Køge har fra starten været min førsteprioritet. Jeg kender Morten Karlsen fra min tid i FC Nordsjælland og har fulgt HB Køge løbende i mange år, og jeg kan se stort potentiale i klubben og truppen, så jeg forventer at vi skal spille med i den sjove ende af tabellen i den kommende sæson.

- Jeg vil nu gøre mit arbejde færdigt i Silkeborg som forhåbentligt ender med oprykning til Superligaen, og så ser jeg frem til at møde mine nye holdkammerater i HB Køge efter sommerferien, og til at spille på min gamle hjemmebane igen.

Den 33-årige offensivspiller har indtil videre spillet 55 kampe for Silkeborg, hvor det er blevet til ni mål.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce