Luk

Sterling beklager: Følelserne løb af med mig

| EM | 26 kommentarer
Sterling beklager: Følelserne løb af med mig
Foto: Getty Images

Vragede Raheem Sterling forklarer i et opslag på Instagram, at Joe Gomez og ham har snakket om deres uenigheder og er kommet videre.

Det engelske fodboldforbund meddelte tirsdag morgen, at Raheem Sterling er blevet fravalgt til den kommende landskamp mod Montenegro.

Årsagen er, at Raheem Sterling har taget følelserne fra Manchester Citys topkamp mod Liverpool med ind i landsholdslejren, hvor han angiveligt har været i en ny diskussion med Joe Gomez.

Sterling beklager i et opslag på sin private Instagram-konto og indrømmer, at følelserne tog overhånd.

- Joe og jeg har snakket sammen, løst tingene og er kommet videre. Vi er i en sportsgren, hvor følelserne er store, og jeg er mand nok til at indrømme, når følelserne løb af med mig.

- Mig og Joe Gomez har det fint og ved begge, at det var en fem-ti-sekunders ting. Det er overstået, vi er videre, og lad os ikke gøre det større, end det er, skriver Raheem Sterling blandt andet i opslaget.

Raheem Sterling bliver i landsholdslejren, selvom han ikke er i spil til torsdagens opgør.


Af Martin Schmidt
Lørdag 7. december
Fredag 6. december