Luk

Sterling og De Bruyne sikrede City sejren

| Premier League | 7 kommentarer

Infoboks

Manchester City - Fulham 2-0
Premier League
5' 1-0 Raheem Sterling
26' 2-0 Kevin De Bruyne

Raheem Sterling og Kevin de Bruyne sørgede for en tidlig 2-0-føring i opgøret mod Fulham, og den stilling holdt hele vejen hjem. Joachim Andersen spillede hele kampen for Fulham.

Manchester City indledte lørdagens tidligere opgør i Premier League på 11. pladsen, så Pep Guardiolas mandskab jagtede indædt de tre point, da Fulham kom på besøg.

Fulham, der havde danske Joachim Andersen fra start i midterforsvaret, gik ind til opgøret på Etihad Stadium med en sjælden succesoplevelse i bagagen, da de i forrige runde slog Leicester på udebane med 2-1.

Hjemmeholdet kom flyvende ud af deres startboks, og allerede efter to minutter var de tæt på føringsmålet. Raheem Sterling viste sine dribleevner frem i feltet, og få meter fra det lille felt tvang han Alphonse Areola i Fulham-målet ud i en vigtig redning på stregen.

To minutter efter lykkedes det så Raheem Sterling at passere Alphonse Areola, da englænderen på en friløber sparkede bolden sikkert i netmaskerne. 1-0.

Manchester City dominerede kampens indledende fase, og Fulham fik sjældent bolden for fødderne i mere end få sekunder.

Efter 25 minutter begik Joachim Andersen straffespark på Raheem Sterling, og fra ellevemeterpletten sparkede Kevin de Bruyne sikkert bolden i kassen i modsatte side af Alphonse Areola. 2-0.

Raheem Sterling fik efter 32 minutters spil igen plads til at sende en afslutning på mål, men Alphonse Areaola stod igen godt placeret på stregen og skubbede bolden væk.

Manchester City fik ikke scoret yderligere, og da Fulham aldrig var i nærheden af et udlignende mål, sluttede første halvleg med en 2-0-føring til Pep Guardiolas mandskab.

Fulham diskede op med et mere solidt forsvarsspil i anden halvleg, og selvom Manchester City fortsatte deres dominans på bolden, formåede de ikke at skabe afgørende chancer.

Kevin de Bruyne fik en god mulighed for at bringe hjemmeholdet foran få minutter inde i anden halvleg, men belgierens skud inde fra feltet fløj tæt over overliggeren.

Alphonse Areola noterede sig for flere gode redninger i første halvleg, og det fortsatte han med i anden halvleg, da Kevin de Bruyne efter 58 minutter igen fik pladsen til at sparke på mål. Den franske målmand stod dog igen godt placeret og blokerede skudforsøget.

Med tolv minutter tilbage af opgøret var det Ruben Dias' tur til at tage sig til hovedet. Portugiseren fik tilkæmpet sig bolden i feltet, hvor han sparkede bolden tæt forbi stolpen.

Manchester City fik ikke sendt bolden i netmaskerne bagved Alphonse Areola i målet, men da Fulham heller ikke var tæt på at score i anden halvleg, kunne hjemmeholdet juble over en 2-0-sejr efter slutfløjtet.

Sejren betyder, at Manchester City spiller sig op på fjerdepladsen med to point op til Tottenham på førstepladsen, mens Fulham forbliver på 17. pladsen et point over stregen.


Af Lasse Rene

7 kommentarer

JB94 17:56          
Nok det tyndeste straffe jeg nogensinde har set? Hvad foregår der? Hvorfor har man overhoved VAR
Toon Toon! 18:06          
Straffesparket var ok - på ingen måde clear and obvious forkert at den dømmes. Han sparker jo tydeligvis Sterling.
JB94 18:17          
Det håber jeg ikke du mener, HVIS han rammer ham er det så minimalt han ikke havde mærket det hvis han ikke selv så det. holy hell
TheUnitedWay 18:18          
Ja der var kontakt, men minimal. Synes også den var tynd.
JB94 18:19          
https://streamja.com/qVwq0 hvis i mener der er straffe så er det da helt væk.
mofo72 23:15          
JB94 tak.. det var sindsygt og hvordan Sterling kan få den kraft tilbage i benet er sindsygt det må være faktor 20.... det er jo vildt overspillet/ film og kommentatorerne æder den bare.. rystende hvilken forskel der er fra kamp til kamp..;((
bl4zt3r 00:26          
Fedt, endnu en go´ sejr til det store hold fra Manchester! :-)
Tirsdag 26. januar
Mandag 25. januar