Luk

Sterling og Sancho skinnede i festligt målorgie

| EM | 18 kommentarer

En scoring efter 34 sekunder spil var ikke nok til at ryste England, der slog Kosovo med 5-3 i EM-kvalifikationens gruppe A. Tjekkiet slog Montenegro med 3-0.

England havde ryddet bordet i EM-kvalifikationens gruppe A med tre sejre af tre mulige før tirsdag aftens møde med Kosovo.

En målscore på 14:1 efter tre kampe var ligeledes en indikator for, at det engelske mandskab havde været suveræne i deres hidtidige opgør, men Kosovo skulle forsøge at sætte en stopper for sejrsstimen i kvalifikationssammenhæng.

St. Mary's Stadium i Southampton lagde græs til, og tilskuerne kunne se unge folk som Ben Chilwell, Trent Alexander-Arnold, Declan Rice og Jadon Sancho fra start.

Det engelske publikum blev vidner til noget af en chokstart.

Efter blot 34 sekunders spil bragte gæsterne fra Kosovo sig i front.

Michael Keane gav bolden væk i bagerste kæde, og Vedat Muriqi fandt en fri Valon Berisha, der køligt sparkede bolden i mål til en tidlig 1-0-føring.

Englænderne svarede dog hurtigt igen.

To hurtige scoringer af Raheem Sterling og Harry Kane vendte opgøret på hovedet, og et mærkværdigt selvmål af Mergim Vojvoda sørgede for en komfortabel engelsk føring efter 38 minutters spil.

Raheem Sterling og Jadon Sancho var konstant på spil i første halvleg, og inden for de sidste to minutter af forestillingens første akt kombinerede de to til nye scoringer.

Sterling drav ad to omgange gæk med Kosovo-defensiven, og så skulle Sancho bare afslutte den offensive operation iværksat af Manchester City-stjernen.

Stillingen var 5-1 ved pausen, men gæsterne fra Balkan var ikke kommet for at lægge sig ned.

Kosovo slog første gang fra sig fire minutter efter pausen, da Declan Rice gav bolden til Muriqi, der endnu en gang fandt Valon Berisha til en scoring.

Harry Maguire begik straffespark fem minutter senere, og så var det endelig Vedat Muriqis tur til at bringe sig på måltavlen efter to oplæg.

Pludselig stod det 5-3, og spændingen syntes tilbage i opgøret for en stund.

Men ti minutter senere trak Ross Barkley et straffespark, og Harry Kane blev sat til at sparke.

Tottenham-stjernen havde dog ikke den fornødne skarphed, og han blev pillet af Kosovo-keeperen Arijanet Muric, der betragtes som et stort talent i sin klub, Manchester City.

Flere scoringer blev det ikke til, og England vandt altså opgøret med 5-3 trods en chokstart.

Englænderne fører gruppe A med fire sejre ud af fire mulige.

Andetsteds vandt Tjekkiet på udebane 3-0 over Montenegro på mål af Tomas Soucek, Lukas Masopust og Vladimir Darida. Derfor ligger Tjekkiet nu nummer to i gruppe A og overhaler Kosovo.

 


Af Daniel Laursen

18 kommentarer

Mathews 22:45          
Med aftenens kamp er det nu 10 år siden at England sidst tabte en kvalifikationskamp, længste streak af alle landshold i Europa. Godt nok en statistik der er til at føle på.

Hvis ikke Sterling figurerer blandt Ballon D´or kandidaterne inden for et år, kan de lige så godt skylle den pris ud med badevandet. Hvor er han dog en helt igennem vanvittig spiller.
Clemme_ 22:45          
Spændene hold England har. Mangler dog lidt mere kvalitet på midten end Barkley, Henderson, Lingard etc.
Mathews 22:47          
Spændene hold England har. Mangler dog lidt mere kvalitet på midten end Barkley, Henderson, Lingard etc.

Enter Foden, Mount og Rice.
Blaugrana ever 22:48          
Kosovo manglede 5 startspillere i dag og alligevel går de ud og giver chancen. Respekt for det!
Lewandowski er gud 22:50          
Og snart 60 år siden de har vundet noget af betydning ...
grundlovsdag 22:54          
Med aftenens kamp er det nu 10 år siden at England sidst tabte en kvalifikationskamp, længste streak af alle landshold i Europa. Godt nok en statistik der er til at føle på.


Italien tabte ikke fra september 2006 (1-3 mod Frankrig i em-kval) til september 2017 (0-3 mod Spanien i vm-kval), altså i 11 år.

Desuden var det i oktober 2009, at England tabte til Ukraine, så der mangler en måned til for at nå op på 10 år i vm- og em-kval. Men rent faktisk så tabte England til Spanien i NL-kvalen sidste år. Man kan også kalde NL for en liga og ikke en kvalifikation, men jeg synes nu det ligner en kvalgruppe.


Hvis ikke Sterling figurerer blandt Ballon D´or kandidaterne inden for et år, kan de lige så godt skylle den pris ud med badevandet. Hvor er han dog en helt igennem vanvittig spiller.


Jeg synes han brænder for mange oplagte chancer til at snuppe den pris.
Loftus 23:03          
Måske de er begyndt at tage let på tingene nu de har cruiset gennem gruppen, men de to midterforsvarer er den største grund til at England ikke vinder en titel. Det er mit bud. Til dels også pga Pickford. Maguire / Keane / Stones er ikke skræmmende ligemeget hvem der spiller. Måske Gomez skal prøves mere hvis han spiller fast hos Liverpool.
Fredag 20. september