Luk

Steven Gerrard roser FCM: Vi fejrer ingenting

| Europa League | 11 kommentarer
Highlights: FCM kunne ikke levere miraklet i Glasgow
Reducering i Glasgow: Evander scorer til 3-1
3-0 i Skotland: Morelos scorer endnu en gang
Ojo gør ondt værre for FCM: Rangers foran 2-0
Dårlig start for FCM i Skotland: Morelos bringer Rangers foran 1-0
Steven Gerrard roser FCM: Vi fejrer ingenting
Foto: Getty Images

Infoboks

Legia Warszawa - Rangers
Europa League Kvalifikation (22/08)
bet365 3,40 3,25 2,15
NordicBet 3,50 3,25 2,20
Oddset 3,40 3,20 2,10

Rangers-manager Steven Gerrard kalder 4-2-sejren for tæt på den perfekte præstationen, men han maner også til besindighed inden returkampen. 

Et effektivt Rangers--mandskab viste stor klasse og slog torsdag FC Midtjylland med 4-2 på udebane i Europa League-kvalifikationen. 

Rangers-manager Steven Gerrard lovpriser sit eget mandskab. 

- Det var en fantastisk indsats og en fuld fortjent sejr. Over hele banen var der præstationer, der skilte sig ud mod et meget godt hold med gode spillere og en god spillestil. De har en stor fysisk tilstedeværelse og er farlige på dødbolde, så det er en godt resultat og en god situation for os. 

- Men vi er kun halvvejs. Vi skal matche præstationen i næste uge og gøre arbejdet færdig. Vi fejrer ingenting, for vi har kæmpe respekt for modstanderne, og vi skal præstere i næste uge. Forhåbentlig letter loftet på Ibrox, så drengene kan komme over mållinjen, siger Gerrard og tilføjer: 

- Det var tæt på den perfekte præstation, og vores gameplan gjorde os svære at spille mod. Vi var meget modige og meget fysiske. Vi matchede dem fysisk og var en stor trussel i kontraspillet. Målene var af høj, høj klasse.

Gerrard fremhæver blandt andre venstrebacken John Flanagan, offensivspilleren Jordan Jones og målscorer Alfredo Morelos efter sejren. 

Liverpool-legenden giver også både stor respekt til FC Midtjylland og roser sit eget hold, der har haft visse spillemæssige problemer i opstarten, for en stærk mentalitet. 

- Det er et godt hold. De slog Manchester United her på banen for et par år siden, og det er hold, som man aldrig nogensinde må miste fokus mod eller tage foden fra speederen mod. Det gjorde vi fem-seks minutter, og så betalte vi prisen ved at indkassere vi to mål.

- Men det viser, hvor langt vi er nået som hold, at vi aldrig gik i panik.Vi blev ved at gøre det rigtige ting og holdt os til gameplan, og så scorede vi et fremragende mål, der kan vise sig at være vigtig om en uge.

Rangers er vært for returkampen næste torsdag. 


Af Mikael Blond

11 kommentarer

Busken41 09:32          
Fejr I bare løs med det forsvar.
clra 10:08          
Det kan I ellers rolig gøre.....
HobroEkspressen 10:11          
Gerrard er meget, meget venlig - både overfor FCM og dansk fodbold generelt!
Sjællænderen 10:36          
Som Brøndby fan håber jeg at FCM beholder den træner - så har vi stadig en fair chance for at blive nummer 2.... han har så mange gode spillere til rådighed, men formår ikke at få et hold ud af det. De har decideret været heldige med at skrabe de points hjem de har i superligaen og faldt igennem i deres første EL kamp
henoch 11:09          
De tabte til Rangers med Steven Gerrard (!) som træner. Det er næppe særlig overraskende og i hvert fald ikke et bevis på, at Brøndby kan være med i kampen om 2.-pladsen i SL. Med en bedre lodtrækning, tror jeg godt det FCM-hold havde kunnet gøre en pæn figur i Europa. Men det er selvfølgelig et problem, at de altid er useedede, fordi de har dummet sig så tit tidligere i Europa.
Sjællænderen 11:26          
Ja, de har Gerrard som træner - og det er måske en af de store forskelle....
MBergen 11:28          
Henoch: De har netop trukket Rangers som seedet.

Modsat BIF og de øvrige, har FCM skrabet lidt sammen, så de er seedet i nogle af runderne, dog ikke de afgørende runder, hvor FCK via sine præstationer har sikret sig næsten altid at være seedet.

Rangers var en skidt lodtrækning som seedet.
Torsdag 22. august
Onsdag 21. august