Luk

Stoke præsenterer fem nye spillere

| Championship | 0 kommentarer
Stoke præsenterer fem nye spillere
Foto: Getty Images

Stoke har tirsdag præsenteret hele fem nye spillere. Blandt andre Nick Powell og Adam Davies.

Stoke sluttede skuffende som nummer 16 i Championship i sidste sæson, men nu venter en frisk start under manager Nathan Jones, som klubben hentede i Luton i januar.

Tirsdag har klubben således præsenteret hele fem nye spillere på én gang.

Fra Barnsley ankommer på en fri transfer den walisiske landsholdskeeper Adam Davies samt den skotske stopper Liam Lindsay, som Stoke betaler Barnsley små 17 millioner kroner plus eventuelle bonusser for.

Den 25-årige Nick Powell, der tidligere var i Manchester United, ankommer på en fri transfer fra Wigan, ligesom midtbanespilleren Jordan Cousins og angriberen Lee Gregory ankommer gratis fra henholdsvis QPR og Millwall.

Stoke-direktør Tony Scholes fastslår i samme ombæring, at klubben kommer til at hente flere spillere i løbet af sommeren.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 22. juli
Søndag 21. juli