Luk

Stolt Friis: Viborgs strategi tiltaler mig

| 1. Division | 5 kommentarer

Infoboks

Lars Friis glæder sig over muligheden for at blive cheftræner i Viborg FF og siger, at klubbens strategi tiltaler ham.

Viborg har lørdag præsenteret ny cheftræner i form af Lars Friis, som kommer til domkirkebyen fra en stilling som assistent i AGF.

44-årige Friis jubler over at have fået chancen i Viborg, som har gang i en spændende projekt, mener han.

- Først og fremmest er jeg rigtig glad og stolt over at få muligheden i Viborg FF, som er en klub, jeg synes, hører til i det bedste selskab, siger Lars Friis til Viborgs hjemmeside og fortsætter:

- Det er en klub i rigtig positiv udvikling, og jeg synes især, at der i de seneste år er blevet lavet et flot arbejde med et spændende og langsigtet projekt, som jeg glæder mig meget til at blive en del af.

- Det er en fed klub i en fodboldby med fantastisk opbakning fra en imponerende fanbase, og det er en klub med en flot historie, der gennem tiden har fostret mange store profiler i dansk fodbold.

- Jeg har fulgt projektet de seneste år, og strategien tiltaler mig rigtig meget. Det er en interessant spillestil, og man vil gerne bringe de unge spillere frem. Det er noget af det, jeg brænder for, og jeg ser et rigtig stort potentiale i klubben. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med arbejdet, siger Lars Friis.

Viborg topper 1. division med samme pointantal som Esbjerg.


Af Martin Schmidt
Søndag 28. februar
Lørdag 27. februar