Luk

Stolt Guardiola: Tillykke til West Ham

| Carabao Cup | 0 kommentarer

Manchester City havde ikke den fornødne skarphed mod West Ham, hvorfor de er færdige i Carabao Cuppen. Manager Pep Guardiola lykønsker sin modstander.

Hverken West Ham eller Manchester City kunne få bolden i nettet i løbet af 90 minutter, da de to klubber kolliderede onsdag aften i 1/8-finalen af Carabao Cuppen.

Derfor skulle kvartfinalisten findes efter straffesparkskonkurrence, hvor den unge Phil Foden misbrugte gæsternes første forsøg fra pletten. 

Herfra scorede West Ham fem gange i streg og demonstrerede skarphed i den disciplin.

Efter opgøret var Manchester City-manager, Pep Guardiola, ganske fattet og roste sin modstander.

- Vi slutter på god en måde. Vi spillede rigtig godt, og vi skabte mange chancer mod et hold, som forsvarede sig dybt, lød det fra den spanske træner på klubbens Twitter-profil.

- Når det kommer til straffespark, så var de bedre. Tillykke til West Ham. Vi kommer stærkt tilbage næste år.

Udover West ham gik Liverpool, Tottenham, Leicester og Brentford også videre onsdag.


Af Rasmus Glud
Mandag 6. december
Søndag 5. december