LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Stolt Hobro-kreatør vil bevise sig for Armenien

| International | 0 kommentarer
Graulund og Jørgensen: FCM's Evander kan virke lad - men Steinlein kan tjene millioner på ham
'Vi har en god balance på holdet' - FCM-træner glæder sig over evnen til at komme igennem modgang
Kian Hansen om holdkammerat: Vi skal nyde ham, så længe han er her
Målscorer om tungt nederlag: 'Det er frustrerende, vi ikke får point'
Fra forlover til fjende: Sviatchenko og Mistrati stod for første gang overfor hinanden i fredagens Superligabrag
Stolt Hobro-kreatør vil bevise sig for Armenien
Foto: Getty Images

Efter en fornem sæson har Edgar Babayan fået comeback i den armenske landsholdstrup, og nu vil han bevise, at han skal være med hver gang.

Edgar Babayan er en af de mest kreative kræfter hos Hobro IK, og i hans andet hjemland Armenien har landstræner Armen Gyulbudaghyants fået øjnene op for offensivspilleren.

23-årige Babayan er således udtaget til Armeniens to EM-kvalifikationskampe Bosnien og Finland, og han kan dermed spille sin første landskamp siden maj sidste år.

- Det er rigtig fedt. Det er første gang, jeg skal være med i en kvalifikationskamp. Jeg var med i en venskabskamp sidst, men løb så ind i en skade og røg ud igen. Jeg var lidt nede og skulle lige op igen. Det var hårdt. 

- Nu føler jeg, at jeg er der igen, og det er rigtig dejligt at være udtaget. Nu skal jeg bevise over for landstræneren, at det er det rigtige, han har gjort, og at jeg skal udtages igen næste gang, siger Edgar Babayan.

Den offensive kreatør viste fredag, hvorfor han er udtaget til landsholdet. Han scorede således et flot mål mod FC Midtjylland, som dog endte med at vinde.

Det var Babayan ikke just tilfreds med.

- Jeg kan ikke bruge det til så meget. Vi spiller fodbold for at vinde, og når man taber, så er der ikke noget at komme efter, siger han.

- Vi spillede en god anden halvleg og var på niveau med FCM. Vi kunne lige så godt have fået det ene point, men de spillede en god første halvleg, hvor de kunne have været foran med to-tre mål.

- Med lidt mere held havde vi fået et point, og det havde været godt. Men FCM er et godt hold, og vi kan være tilfredse med anden halvleg, siger Babayan.

Han kunne dog godt finde glæde over sin egen scoring.

- Jeg kan selvfølgelig bruge det personligt til at få selvtillid - selvom jeg har selvtillid i forvejen. På grund af min skade har jeg ikke scoret længe, så det var dejligt. Jeg er der for at lave mål og assists.

- Jeg rider på en god bølge i øjeblikket, og det skal jeg selvfølgelig blive ved med, siger Edgar Babayan.

Offensivspilleren blev knæskadet tilbage i august og sad ude helt frem til november.

Philip Hovgaard / bold@bold.dk

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 25. maj