Luk

Stolt Mistrati: AZ var ikke til at få bolden fra

| Conference League | 4 kommentarer

Infoboks

Randers FC - AZ Alkmaar 2-2
Europa Conference League Gruppe D
24' 0-1 Jordy Clasie
27' 1-1 Simon Piesinger
34' 1-2 Evangelos Pavlidis
68' 2-2 Simon Graves

Vito Hammershøy-Mistrati er stolt over Randers-præstationen og pointet mod AZ Alkmaar, som han synes, spillede helt vildt godt.

Randers FC var undertippede hjemme mod AZ Alkmaar i Europa Conference League, men trods store problemer fik danskerne 2-2 efter en kynisk indsats, hvor de satsede på dødbold.

Randers-profilen Vito Hammershøy-Mistrati var stolt over holdpræstationen efter kampen, fortæller han til TV2 Sport.

- Det var sjovt, men det var sateme også svært. Vi kæmpede røven ud af bukserne, og spillede mod et hold, som næsten er umuligt at bolden fra.

- Vi havde fokus på dødbolde og gav pote to gange i dag. Vi kunne også godt have tabt, de har nogle store chancer, men sådan er det, og jeg er meget glad for et point.

- Det er fantastisk med et point, og i dag havde vi en kamp, som var lidt fri. Vi var kæmpe underdogs og et point i dag er kæmpestort, og så skal vi have tre point mod de to andre, siger Hammershøj-Mistrati til TV2 Sport.


Af Theis Fischer Brandt
Søndag 24. oktober