Luk

Stolt OB-stopper: Vi ser bare bedre ud

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

OB's midterforsvar Jeppe Tverskov var svært tilfreds med 2-0-sejren over Randers, hvor han synes, at fynboerne så meget bedre ud.

OB spillede sig søndag videre i Europa League playoff med en 2-0-sejr over Randers, hvilket gav dem et videre avancement på samlet 3-2.

Efter kampen var Jeppe Tverskov godt tilfreds med præstationen - særligt i forhold til det første opgør mod Randers.

- Det var fedt. Bare det her med at levere en meget bedre præstation end sidste uge. Vi følte os egentlig forholdsvist meget i kontrol, selvom det blev lidt mere primitivt mod slutningen, men det gør det altid i de her kampe. 

- Jeg synes, vi spillede en rigtig god og klog kamp, siger Tverskov til Eurosport.

Tverskov havde også en forklaring på, hvorfor det var bedre i dag for fynboerne, end det var i 1-2-nederlaget sidste uge.

- Først og fremmest er vi meget komfortable i den her 3-5-2 efter en god sæson sidste år. I forhold til sidste uge, så ramte vi en masse gode rum, som vi ikke ramte sidst. 

- Vi lavede nogle taktiske ændringer - stor ros til trænerteamet - og så så vi bare bedre ud. 

OB møder torsdag AC Horsens, mens der er returkamp søndag. 

OB's sæsonkortsalg er i fuld gang. Du sikrer dig dit kort her.


Af Andreas Roesen
Onsdag 5. august
Tirsdag 4. august