LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Stolt Ronaldo vil rykke Juventus til nyt niveau

| Serie A | 23 kommentarer
Officielt: Cristiano Ronaldo skifter til Juventus
Stolt Ronaldo vil rykke Juventus til nyt niveau
Foto: Getty Images

Infoboks

Inter - Juventus
Serie A (27/04)
bet365 2,37 3,40 2,90
NordicBet 2,40 3,35 2,95
Oddset 2,35 3,30 2,95
Cristiano Ronaldo skal fremover tørne ud for Juventus, og han har tænkt sig at prøve at rykke klubben op på et helt nyt niveau.

Cristiano Ronaldo har lavet denne sommers helt, helt store nummer ved at skifte Real Madrid ud med Juventus.

Mandag aften blev han så præsenteret for verdenspressen, og det var en stolt Cristiano Ronaldo, der indtog podiet på Juventus' anlæg.

- Jeg er så stolt af at være her. Jeg er stolt af, at de var interesserede i mig, og jeg håber, jeg kan rykke Juventus til et endnu højere niveaum, siger Ronaldo ifølge football-italia.net.

Det var formentlig de færreste, der havde gættet på netop dette skifte, inden transfervinduet gik i gang. For Ronaldo har det dog været ret naturligt at skifte til netop Juventus.

- Juventus er en af de bedste klubber i verden. Det er en beslutning, jeg har tænkt godt igennem, og mine venner og holdkammerater har for længe siden fortalt mig, at klubben ville passe godt til mig. Så det var en let beslutning på grund af klubbens styrke og størrelse. Det er den største i Italien, siger han.

Alderen er ikke et tema
Cristiano Ronaldo er blevet 33 år gammel, og netop alder blev et stort tema på mandagens pressemøde. Og Ronaldo er bevidst om, at han er ved at nå sin karrieres efterår - men det skal ikke stoppe ham.

- Jeg er anderledes i forhold til alle de spillere, der tror, deres karriere er slut, når de når min alder. Jeg vil vise verden, at jeg ikke er som de andre - jeg er anderledes, siger Ronaldo, som altså har sagt farvel til Real Madrid.

- Jeg er ikke ked af at forlade Real Madrid. Det her er en stor klub, og med al respekt så plejer spillere på min alder at tage til Qatar eller Kina, så jeg er taknemmelig for, at Juventus har givet mig muligheden for at komme til så stor en klub, siger han.

Udfordringen er vigtig
Ronaldo gjorde også en stor sag ud af at fortælle, at netop udfordringen ved at komme til en ny liga var noget af det, der tiltalte ham.

- Jeg ved, det bliver svært, men jeg kan godt lide nye oplevelser. Jeg ved, det bliver svært, men jeg har haft mange svære udfordringer i min karriere. Jeg kan ikke lide at sidde og se tilbage på mine succeser. Jeg vil flytte mig fremad mod nye succeser. Jeg tror på mine evner, jeg tror på mine holdkammerater, og jeg er sikker på, at vi bliver meget succesfulde.

- Jeg vil gerne skrive historie med Juventus. Jeg kan godt lide udfordringer, og jeg håber, alt går godt, siger Cristiano Ronaldo.

Den 33-årige portugiser har skrevet under på en fireårig kontrakt i Juventus.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

23 kommentarer

puting kuneho 19:23          
En lille stikpille til Messi, omkring udfordringer i andre ligaer?
se queda 19:35          
Kongen
KB87 19:36          
puting kuneho:
tvivler det var en stikpille til messi, virker for mig som han anerkender at der ligger udfordringer i hver liga, nu har han spillet i portugal, england, spanien og så nu skal forsætte i italien.

men er sikker på barca fans nok skal opfatte det som en stikpille til messi.
LosMondeos 19:37          
Kan måske godt være en stikpille, men personligt giver jeg mere for klubfolk såsom De Rossi, Totti, Zanetti, Xavi osv. Syntes det er mere charmerende et eller andet sted. Hvis man er glad for sin "arbejdsplads" og den er blandt de bedste i verdenen, hvorfor så skifte ?
the Crazy Gang 19:45          
Kan måske godt være en stikpille, men personligt giver jeg mere for klubfolk såsom De Rossi, Totti, Zanetti Xavi osv. Syntes det er mere charmerende et eller andet sted. Hvis man er glad for sin "arbejdsplads" og den er blandt de bedste i verdenen, hvorfor så skifte ?
Zanetti var jo ikke ungdomsspiller i Inter - du kan bytte ham med Scholes.
Mht. Cristiano, tjaaa, så kunne han have spillet i Sporting i hele livet, hvis han skulle holde sig til 1 klub. Det er noget nemmere, at være trofast spiller, når man er i en europæisk topklub fra start, end hvis man kommer fra Portugal. Hatten af for Totti, der kunne være røget til Real, og egentlig aldrig havde muligheden for et CL trofæ - men de fleste verdensstjerner plejer at rykke til de klubber hvor de bliver bedst betalt, og har chancen for at vinde CL.
LosMondeos 19:47          
The Crazy Gang:

Sorry my bad.
Mht til det med klubben, er jeg enig. Tror næppe at Cristiano ville have nået det niveau som han har nu, hvis han var blevet i Sporting.
Men personligt er jeg bare lidt træt af diskussionen omkring, at hvis Messi skulle være den bedste i verdenen, hvilket jeg ikke mener at han er lige pt, så skal han prøves af i en anden liga.
Han er absolut en af de største gennem tiderne, men han er begyndt at falde lidt af på den.
En Hazard eller Modric er i min optik bedre lige pt.
Mr P. Ness 20:14          
Jeg har fortsat svært ved at se hvad udfordringen bliver?
Jovist, det bliver svært at vinde CL. Det er det uanset om man hedder Real, Barca eller Juventus (de to førstnævnte har måske LIDT nemmere ved det). Men det bliver da ikke nogen udfordring at blive eksempelvis italienske mestre eller vinde den italienske cup. Faktisk er det vel forventningen, at Juventus tager begge.

I mine øjne kan Ronaldo og Juve kun overraske EN SMULE, skulle de vinde CL. Resten BURDE de vinde.

Ville han have en udfordring kunne han tage til Inter eller Roma. At skifte til Juventus (eller Bayern for den sags skyld) er ikke just en udfordring - Championship vice at least. Juventus forekommer som et noget sikkert valg
Torsdag 25. april
Onsdag 24. april