Luk

Stolt Viborg-back: Vi klæder Superligaen

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

Viborg FF - SønderjyskE 1-1
Superligaen Grundspil
10' 1-0 Tobias Bech
29' 1-0 Lars Kramer
40' 1-1 Marc Dal Hende

Christian Sørensen er stolt over Viborgs efterår, og han mener, at holdets powerfodbold klæder Superligaen.

Viborg kæmpede sig til et point i søndagens kamp mod SønderjyskE, hvor de grønblusede var en mand i undertal i en time.

Christian Sørensen er sådan set godt tilfreds med det ene point efter omstændighederne i kampen.

- Det er fint. Vi skabte vel også de største chancer, selvom vi var 10 mand. Det vidner om kvalitet på det her hold, så vi tager et point med. Det var hårdt, men et fedt point at få, det er virkelig lækkert, siger Christian Sørensen til TV3 Sport.

Viborg overvintrer på ottendepladsen med fem point op til top seks, og det er bestemt godkendt, siger Christian Sørensen.

- Vi har udviklet os sindssygt meget, både som mennesker og fodboldspillere. Vi er virkelig blevet dygtige, og vi spiller en rigtig flot omgang powerfodbold, som klæder Superligaen.

- Vi har fået de point, vi har fortjent, hvis ikke vi skulle have haft flere. Jeg er stolt af de drenge her. Det er megafedt.

Viborg har ét point op til AGF på syvendepladsen og altså fem point op til Silkeborg.


Af Sara Margren
Fredag 28. januar