2022-01-18 13:55:56

Stopper blev rygtet til FCK: Bedst følelse i BIF

Henrik Heggheim var angiveligt på blokken i FCK, inden han skiftede til Brøndby i sommer. Nordmanden bekræfter, at han hørte om anden dansk interesse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

AFL

FCK

0 - 0

B93

Brøndby købte i slutningen af august det 20-årige forsvarstalent Henrik Heggheim, der knap to måneder tidligere blev sat i forbindelse med FC København.

Her skrev norske Rogalands Avis, at FCK lurede på den unge Viking-stopper, og uden at nævne konkrete klubnavne genkender Heggheim, at der var interesse fra andre danske klubber.

- Ja, det har jeg hørt. Jeg fik bedst følelse omkring Brøndby og det projekt, som var her, og så tænkte jeg egentlig ikke så meget på de andre, siger Henrik Heggheim.

Stopperen begrunder sit valg af Brøndby med flere ting.

- Jeg kunne godt lide det, de præsenterede for mig, og jeg synes, det er en fed klub, en fed by og et hold, der passer mig godt. Det passer mig at spille i en trebackkæde. Der var meget, som spillede ind, men jeg havde bare en vældig god følelse omkring Brøndby.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Stopper blev rygtet til FCK: Bedst følelse i BIF
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Der var en del interesse, men det var vel Brøndby, som til sidst blev mest konkret, og så havde jeg som sagt en vældigt god følelse omkring klubben, så jeg er glad for, at jeg skiftede til Brøndby, siger Heggheim.

Stemningen har overrasket

I starten af efterårssæsonen var Henrik Heggheim ikke involveret, men efter han fik chancen i udekampen mod Lyon, har nordmanden bidt sig fast i det centrale forsvar.

Efter et travlt efterår havde Heggheim i juleferien tid til at reflektere over sin første tid i Brøndby, og han er meget godt tilfreds indtil videre.

- Jeg har selvfølgelig tænkt lidt på det, og jeg har haft et vældigt fint efterår. Jeg hygger mig og har det godt, siger Henrik Heggheim med et smil.

- Jeg er lidt overrasket over, at det gik så hurtigt, men jeg har jo stor tro på mig selv og føler, jeg har noget af bidrage med, og så handlede det om at vise det til træning og i kamp, når jeg fik muligheden.

Alt i alt har Brøndby-skiftet levet op til nordmandens forventninger - og mere til.

- Det har det uden tvivl. Jeg vidste, at det var et vældigt fedt sted at spille med fans og sådan, men jeg må indrømme, det har overrasket mig, hvor god stemning der er til kampe.

- Da jeg debuterede for mit gamle hold, var der 200 på tribunen på grund af corona. Der har været mange restriktioner, og da jeg skiftede fra Norge, var det kun halv kapacitet, så jeg fik aldrig spillet for så mange der. Det var måske 7-8.000, men det er ikke det samme som at spille for 25.000 her, siger Heggheim.

Den norske U21-landsholdsspiller har kontrakt til 2025 i Brøndby.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

AFL

FCK

0 - 0

B93

Annonce

36 kommentarer

Se kommentarer
Annonce