Luk

Stor Emil N-forløsning var ikke nok mod FCN

| 3F Superliga | 28 kommentarer

Lyngbys Emil Nielsen scorede sit første mål for Lyngby, da han sikrede 1-1 mod FC Nordsjælland fredag. Rezan Corlu spillede på ny en blændende kamp.

Der var bagt godt op til den første kamp af anden derby-runde i 3F Superliga-sæsonen.

Lyngby og FC Nordsjælland havde drillet hinanden med videoer på sociale medier inden kampen, der også havde en intens indledning.

Lyngby-træner Christian Nielsen havde ændret på to pladser til kampen, hvor Emil Nielsen og Emilio Simonsen igen var med fra start, mens fredagens gæster stillede uændret op i forhold til sidste rundes fortrinlige sejr over Randers på 3-0.

Begge hold lagde fra land i højt tempo, hvor Lyngbys Rezan Corlu første testede FCN-keeper Nicolai Larsen, inden Mohammed Kudus i den anden ende sendte Thomas Mikkelsen på arbejde.

Begge keepere klarede dog, og så måtte tilskuerne vendte til kampens 27. minut for at få ny spænding. 

Efter en god FCN-periode ramte bolden på tilfældigvis Lyngby-spilleren Lasse Fosgaards arm, og så var der straffe til gæsterne.

Brandvarme Kudus tog sig af sparket, og det gjorde han stensikkert til 1-0.

Frem mod pausen havde begge lejre et enkelt forsøg hver, men Emil Nielsen fik ikke sat sin første scoring i Lyngby-trøjen ind, mens FCN's Ibrahim Sadiq manglede en centimeter eller to på tåneglen for at nå bolden.

Dermed gik de to hold til pause ved 1-0 til FCN, og fra anden halvlegs start lod det til, at den skulle blive større.

Lyngby var nemlig i problemer og FCN kom frem til flere chancer, men ind kom bolden ikke.

Siden formåede Lyngby at bide sig bedre fast, og det skulle give pote efter 64 minutter.

Emil Nielsen takkede for tilliden, da han blev spillet fri efter fornemt forarbejde af en formidabelt spillende Rezan Corlu, der førte bolden frem og fandt Nielsen, som sikkert sparkede udligningen i mål. 

En kæmpe forløsning for Emil Nielsen, da målet var det første for ham i Lyngby-trøjen, og den første scoring siden 19. maj for angriberen.

Brøndby-ejede Corlu fortsatte efter scoringen sin fornemme kamp, og han skabte store problemer for FCN-forsvaret.

Blandt andet fandt han debutanten Ertugrul Teksen, der i to omgange havde muligheden for at få en drømmedebut, men begge gange missede den 19-årige Lyngby-spiller sin chance.

Mod slutningen kunne FCN-spillerne appellere for et straffespark i en situation, hvor Patrick da Silva væltede Mads Døhr Thychosen, men dommeren vinkede afvisende. 

I kampens overtid blev FCN reduceret til ti mand, da målscoreren Kudus så sit andet gule kort for et frispark midt på banen.

Det skulle ikke blive til flere scoringer i kampen, og derfor kunne hvert hold altså gå på weekend med et point hver.

De to hold har altså fortsat et point mellem sig med FCN på 25 point, mens Lyngby er noteret for 24.

Oplev magien på Lyngby Stadion - køb billet her!


Af Jonas Dalgård

28 kommentarer

JG-FCN 20:55          
Nå men man kan da konkludere at Da Silva er en yderst usympatisk spiller og dommeren igen lavede en kampafgørende fejl, om end han ellers var fin i resten af kampen. Glad for at Da Silva ikke spiller for FCN mere med den gang diving.


Kunne godt tænke mig en spiller på FCNs hold der rent faktisk kan afslutte, fatter stadig ikke at man vil af med Donyoh... Det koster dyrt hver eneste gang at ingen på FCNs hold kan afslutte ordentligt.
konggard 20:55          
Ærgerligt Lyngby ikke vandt
El-Manden99 20:56          
Intet bedre end at blive snydt for straffe i overtiden....
Dommeren følte nok ikke han kunne give 2 i samme kamp...
#GlæderMigTilVAR
FC Nordsjælland 20:57          
Æv - efter den fantastiske kamp i sidste uge havde jeg forventet mere fra FCN. Heldigvis undgår vi dog så sammensmeltningen fra FCN som der ellers har været et kvarters tid af i alle kampe, bortset fra sidste kamp. Lyngby kom ellers godt med og dominerede efter udligningen - helidigvis uden, at FCN faldt sammen, så lidt udvikling er der da at spore.

Men en underholdende kamp. Ærgerligt (i hvert fald set med FCN-briller) at den ellers udmærkede dommer overser straffesparket til FCN i overtiden.

Corlu fra Lyngby var rigtig god.
Træmanden 21:05          
Skønt at få Emil Nielsen på tavlen <3 Corlu er flyvende i øjeblikket. Og super fin debut af Teksen. Ser lovende ud :)
konggard 21:06          
Mikkelsen stod også en rigtig god kamp for Lyngby
tintinsoldat 21:08          
Fedt med to hold der gider spille fodbold
Fredag 13. december