Den 19-årige FC Midtjylland-midtbanespiller Aral Simsir kommer ikke til at få sit drømmeskifte til tyrkiske Trabzonspor denne vinter.
De to klubber har ellers længe været enige om en pris på cirka 18-20 millioner for den unge offensivspiller, men de endelige betingelser for betalingen er ikke noget, som FCM og den tyrkiske storklub har kunnet blive enige om.
Stridspunktet har været, at FCM har krævet renter, hvis Trabzonspor ikke kunne betale transferens fire rater til tiden. Det har FCM fundet nødvendigt, fordi Trabzonspor i en tidligere transfer af Filip Novak ikke betalte til aftalt tid.
Aral Simsirs agent bekræfter nu overfor bold.dk, at handlen ikke bliver til noget i denne omgang, og derfor er den unge offensivspiller nu opsat på at spille sig ind i varmen hos Bo Henriksen.
- Handlen kommer ikke til at ske, fortæller Caglar Koycu og tilføjer:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Lige nu fokuserer han på at møde Club Brugge i Youth League, og ellers har han fuld respekt for FC Midtjyllands beslutning.
- Det var dem, der hentede ham i tidernes morgen og har gjort ham til den spiller, som han er i dag. Nu vil han give tilbage til klubben og deres fans.
- Han er 100 procent opsat og motiveret til at spille sig ind på holdet og få mesterskabet hjem til heden.
Simsir er noteret for seks kampe for FCM’s førstehold indtil videre, og han har en aftale, som løber til 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Trabzonspor
3F Superliga
SüperLig
































