Luk

Stor hype og hektik har overrasket Jochumsen

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - AC Horsens
Superligaen Grundspil (16/02)
bet365 1,75 3,75 4,33
NordicBet 1,65 4,10 4,90
Oddset 1,72 3,80 4,60
YouBet 1,61 4,15 5,30

Den store hype, der har været om Søren Jochumsens comeback til fodboldverdenen, har overrasket den rutinerede keeper.

I sidste uge meddelte AC Horsens, at klublegenden Søren Jochumsen for en stund havde genoptaget karrieren for at agere reserve for Matej Delac efter Michael Lansings røde kort.

Det trak en del opmærksomhed, og det er kommet bag på den 43-årige keeper, som er med på bænken igen, når AC Horsens møder Silkeborg IF i den kommende 3F Superliga-runde.

- Det har været hektisk, og hypen har været større, end jeg lige havde regnet med, men det har været sjovt og fedt at være med til træning igen, siger han til sin klubs hjemmeside.

- Det er gode gutter og dygtige spillere, vi har i truppen, og mon ikke det efterhånden bliver hverdag igen, nu når vi er ovre den første kamp.

- Der har overvejende været positive reaktioner, og det er jeg glad for. Der er selvfølgelig nogen, der synes, at det er lidt mærkeligt, at en 43-årig målmand skal støves af, men der har været fin opbakning hele vejen rundt.

- Det vigtigste for mig er, at holdet præsterer, og så bidrager jeg med det, jeg kan, siger Søren Jochumsen.

Keeperen fortæller, at han glæder sig til at være tilbage på CASA Arena, hvor AC Horsens lørdag møder Silkeborg.

Køb billetter til Horsens' kommende hjemmekampe her!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Onsdag 29. januar
Tirsdag 28. januar