Luk

Stor udrensning på vej i Næstved

| NordicBet Liga | 19 kommentarer
Stor udrensning på vej i Næstved
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Næstved siger farvel til en lang række spillere denne sommer. Det er ifølge Nikolaj Hansen, som selv forlader klubben, de nye ejere, som vil gå nye veje.

Når Næstved i næste sæson tager hul på en ny sæson i 1. division, bliver det med en lang række helt nye spillere på holdkortet.

Næstved siger denne sommer farvel til en lang række spillere, da klubbens tyske ejere, som overtog klubben i januar, har andre planer for fremtiden. 

Det forklarer forsvarsprofilen Nikolaj Hansen, som er en af de mange spillere, der af cheftræner Michael Hemmingsen og direktør Jacob Gaxe Gregersen i denne uge har fået at vide, at de skal finde sig en ny klub.

- Vi er mange spillere, som har fået besked på, at vi ikke får forlænget. I denne uge er der i hvert fald 12 spillere, som har fået at vide, at de skal finde noget andet, og flere spillere vil få samme besked, så det er en større udrensning, der er gang i.

- Ud af den trup, der startede sæsonen, er der kun fem spillere tilbage, når de starter op igen efter sommerferien, siger Hansen til bold.dk.

Hvad har I fået af forklaring?

- Vi har fået beskeden fra Gaxe og Michael, som har takket os for vores indsats i klubben, men at de nye ejere vil noget andet. Der kommer til at ske en større forandring i klubben.

- Man havde da frygtet, at dette ville ske under nye ejere, men man havde, måske lidt naivt, alligevel håbet, at de ville beholde noget af det, som har givet Næstved succes det seneste halvandet år.

- Vi er kommet langt på en god holdånd og godt sammenhold, men det er i hvert fald spredt fra alle vinde nu. 

- Jeg er ærgerlig over, at det skal ende på denne måde. Vi er mange, som har bidraget stort i et langt stykke tid og har ført Næstved til det bedste sportslige resultat i mange år, og så slutter det koldt og kynisk på denne måde.

- Personligt har jeg været enormt glad for at være i klubben, men noget tyder på, at det nu bliver helt anderledes i klubben.

32-årige Hansen har en fortid i FC Københavns ungdomsafdeling, Frem og FC Roskilde, og han har ikke tænkt sig at stoppe karrieren nu.

- Jeg vil gerne finde noget andet. Det er nyt for mig, at jeg skal væk, men med de nye ejere havde jeg da gjort mig lidt tanker om, at der måske skulle ske noget nyt.

- Jeg har spillet næsten alle kampe i denne sæson og har været en del af et succesfuldt hold, så jeg har vist for mig selv og forhåbentlig også for andre, at jeg fortsat har noget at bidrage med, siger Hansen til bold.dk.

bold.dk forsøger at få en kommentar fra Jacob Gaxe Gregersen. 
 

Se Brøndbys Europa League-kvalifikation Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikkel Nøhr

19 kommentarer

bruger 166548 11:08          
Hey Gaxe. Husk nu at få de nye spilleres spillelicens med.
pibbles|FCBayern 11:14          
Hvor er det direkte forfærdeligt det her. Man har allerede en homogen og funktionel trup, hvor man kan tilføje et par stykker. Det her kan gå hen og blive en rigtig grim oplevelse på flere niveauer.
BedreEndBeckmann 11:37          
Jeg er personligt bange for, at det her bider Næver så hårdt i røven :(
CLkommerhjem 11:51          
De har godt nok lavet mange Vejle´er siden de sagde, at de ikke var igang med at lave en Vejle.
e-s 11:55          
Du ville blive værdsat i Valby idrætspark. Kom hjem til BK FREM
Daemon 12:14          
Jeg synes, det er ærgerligt, at superligaen går tilbage til 12 hold nu. Måske vil udviklingen i Næstved ikke komme dem til gode på kort sigt, men det er endnu et eksempel på, at mange klubber i 1. division satser mere i disse år, og dem, der gør det godt, fortjener at komme op og snuse til ligaen, få lidt flere unge spillere prøvet af på højeste niveau og give flere tilskuere rundt om i landet smag for højeste niveau.

Med 12 hold bliver det en lidt mere lukket klub, og selv med 14 deltagere synes jeg ikke, at nogen er decideret faldet igennem - tværtimod har det været forfriskende at se nogle nye modstandere. Det havde været bedre at fortsætte med 14 hold og så tilpasse strukturen lidt.

Nå, måske kommer de på andre tanker (igen) om et par år :-)
Men hold Hypercube udenfor næste gang.
Grøn af misundelse 12:47          
En af årsagerne til at Næstved har haft så stor en succes i år er jo netop at næsten alle spillere kender hinanden godt og har spillet sammen i flere sæsoner , det er så åbenbart det de nye ejere godt og grundigt er ved at smadre, fuldstændig vanvittigt
Hvad vil de hente i stedet for ?? de 4 -5 spillere de er kommet med har da Ikke været nogen forstærkning af holdet
Onsdag 17. juli
Tirsdag 16. juli