Luk

Store keeper-koks i Nice-gevinst

| Ligue 1 | 0 kommentarer

Infoboks

Saint Etienne - Nice 1-3
Ligue 1
8' 0-1 Pierre Lees-Melou
30' 0-2 Amine Gouiri
58' 1-2 Adil Aouchiche
90' 1-3 Myziane Maolida

Der var store fejl i begge ender, da Nice uden en skadet Kasper Dolberg besejrede Saint Etienne 3-1.

Kasper Dolberg var blevet hjemme med en ankelskade, da Nice sent søndag eftermiddag var i ilden ude mod Saint-Etienne.

Det blev et opgør, som ingen af de to holds målmænd slap fra uden at begå grumme fejl, som nok slider på nattesøvnen den kommende tid.

Gæsterne fra Nice kom hurtigt foran på et hjørnespark, som Saint Etienne-målmand Jessy Moulin fik bokset ud på kanten af feltet, hvor Pierre Lees Melou befandt sig.

Melou sparkede i jorden, så bolden fik et opspring på vej mod mål og susede ind bag både målmand og forsvarsspillerne på stregen.

Efter en halv time stod det så rigtig galt til i Saint Etiennes felt. Et fuldkommen ufarligt indlæg kunne Moulon og Saidou Sow ikke blive enige om, hvem der skulle tage sig af.

Sow fik en minimal berøring på bolden, så Moulon mistimede sit indgreb og lod den passere til Amine Gouiri, som satte læderet det sidste stykke i det tomme mål.

Saint Etienne kom delvis tilbage efter 57 minutter, hvor det var Nice-keeper Walter Benitez’ tur til at dumme sig.

Målmandens forsøg på en aflevering gik helt galt. Han spillede bolden midt ud i feltet, hvor Saint Etienne kom først på den og reducerede ved Adil Aouchiche.

Myziane Maolida lukkede og slukkede i overtiden til 3-1 for Nice, som dermed indtager femtepladsen i Ligue 1. 

 


Af Casper Baunsgaard
Lørdag 31. oktober
Fredag 30. oktober