LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement
Julekalenderen er sponsoreret af Mr Green

Store personligheder og et hav af FCK-titler

| FC København | 21 kommentarer
Store personligheder og et hav af FCK-titler

Infoboks

SønderjyskE - FC København
Superligaen Grundspil (16/12)
bet365 5,00 3,75 1,66
NordicBet 4,70 4,05 1,71
Oddset 5,10 3,95 1,67
YouBet 4,85 4,00 1,69
Julekalenderen består i år af All Star-hold fra verdens bedste læsere, og bag låge nummer 13 finder vi Christian Isaacs' FCK-hold, der består af spillere, som alle har været med til at vinde titler og spille store europæiske kampe for klubben.

I 2015 bestod bold.dks julekalender af 24 fodboldpersonligheders All-Star-hold, og i år byder julekalenderen så på de bedste og mest interessante drømmehold fra vores fantastiske og indsigtsfulde læsere. Mange tak for alle bidragene!

I dette afsnit er turen kommet til den mest succesfulde danske klub gennem den seneste årrække - FC København. Læseren Christian Isaacs hold bærer i høj grad præg af den succes, hovedstadsklubben har haft siden starten af 00'erne.

- Jeg har været fan siden 2004, og det vil jeg blive ved med. Jeg kommer desværre ikke så meget på stadion mere, men jeg går ikke glip af en eneste kamp.

Christian Isaacs' succesfulde FCK-mandskab ser ud som følger:

Målmand:
Jesper Christiansen: 210 kampe, 0 mål

I min optik skal en målmand både kunne tage med hænder og spille med fødderne. Jesper Christiansen kunne begge dele!

Han var en målmand med et kæmpe potentiale og en enorm aura. Hvis det ikke var for de mange år, hvor han stod i skyggen af Thomas Sørensen på landsholdet, ville han også have fået flere landskampe. Det var desværre en alvorlig albueskade tilbage i 2009, der satte en stopper for hans FCK-karriere.

Forsvarsspillere:
Zdenek Pospech: 151 kampe, 16 mål
Brede Hangeland: 107 kampe, 6 mål
Mathias 'Zanka' Jørgensen: 275 kampe, 18 mål
Oscar Wendt: 204 kampe, 6 mål

Ingen højre back i den danske Superliga har udgjort så stor en trussel for sine modstandere som Pospech. Han var en eminent højre back, der scorede masser af mål og lavede et hav af assists.

Jeg har valgt Hangeland og Zanka til midterforsvaret. Førstnævnte på grund af sin store klasse samt enorme betydning for FCK's gyldne hold i 2006/2007-sæsonen. Derudover formåede han at skabe sig en stor karriere i Premier League efter sit skifte FCK.

Zanka satte fra en ung alder sit tydelige præg på FCK's hold. En fantastisk forsvarspiller og leder med bolden, der havde en stor andel i FCK's succes på både 2010/2011-og 2016/2017-holdet.

Til sidst har jeg valgt svenske Oscar Wendt, da han i min optik er den altoverskyggende bedste venstre back, både offensivt og defensivt, i FCK's historie. Efter sit skifte væk fra FCK har han også været stamspiller i en lang årrække i den tyske storklub Borussia Mönchengladbach og bærer i dag titlen viceanfører.

Midtbanespillere:
Tobias Linderoth: 127 kampe, 6 mål
Thomas Delaney: 246 kampe, 24 mål
Atiba Hutchinson: 215 kampe, 29 mål



Tobias Linderoth er valgt på baggrund sin store lederfigur, og han satte et tykt aftryk på klubben under sit ophold. Han var anfører på det første FCK-hold, der kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet. Bare dette vil være argument nok til, at han skulle finde vej til mit drømmehold.

Thomas Delaney var bogstavelig talt 8'eren på FCK's hold og en ægte klubmand. Han skulle bruge en del år i klubben, før han virkelig satte sit aftryk, men så gjorde han det også i den grad.

Det så man også helt tydeligt efter hans exit. Her tænker jeg specifikt på ottendedelsfinalen mod Ajax i foråret 2017, hvor man så, hvilken betydning han havde for holdet.

Atiba Hutchinson var en af Solbakkens første signings, og hvilken én. Han styrede midtbanen, men han kunne også lave mål i alle spillets facetter. En af de ubestridt dygtigste i Superligaen nogensinde, der stadig i en alder af 35 år er på holdkortet i den tyrkiske storklub Besiktas.

Kanstspillere og angriber:
Sibusiso Zuma: 188 kampe, 53 mål
Jesper Grønkjær: 167 kampe, 26 mål
Dame N'Doye: 180 kampe, 95 mål

På højrekanten finder vi Zuma - én af de mest spektakulære fodboldspillere i Superligaens historie. Der var ikke det, han ikke kunne med en fodbold. Han scorede ikke bare lækre mål, men også nogen af de vigtigste.

N'Doye på toppen er indiskutabelt. Klubbens all-time topscorer and still counting. FCK's store målskytte på det første danske klubhold, der opnåede videre avancement fra Champions Leagues gruppespil i 2010/2011-sæsonen.

I en alder af 33 år er han vendt tilbage til klubben, men han er langt fra på vej på fodboldpension. En lignende trussel for modstanderens forsvar finder man ikke på disse kanter.

Rosinen i pølseenden er det måske største navn i klubbens historie: Jesper Grønkjær. På trods af, at han var ramt af flere store skader i sin tid i klubben, var han med til at forme den vinderkultur, som der stadig er den dag i dag.

En europæisk topspiller med vindermentalitet, der bidrog med både en enormt høj klasse og vigtige mål i sin tid i klubben.

Læs med igen i morgen, hvor vi kigger nærmere på et hold fra en traditionsrig engelsk storklub. 

Kilde: nipserstat.dk

julekalender@bold.dk


Af Anton Græsdal Maajen

21 kommentarer

1987jbh 08:36          
Hvad er det for en blasfemi at snække en favoritopstilling med FCK som 4-3-3? Man kunne fint være sluppet afsted med at sætte Atiba på højrekanten og Grønkjær på venstrekanten, hvis man ville have dem med. Det gør ondt i øjnene!
gross87 08:40          
Hvordan man kan sætte et all-star FCK hold og se helt bort fra 90´erne (især starten) er helt ude i hampen ! Tvillingerne, Per Frandsen, Bjarne Goldbæk, Mio, Ivan Nielsen, Manne, Uldbjerg og andre burde minimum få en enkelt plads på det hold !

Derudover kommer folk som: Ståle, Todi, Niclas Jensen, Thomas Myhre mfl. Det der er jo et hold fra 2006 og frem. Ikke et all-time FCK hold ?

Det må I kunne have valgt bedre ud bold.dk !
CopenhagenNoice 08:44          
Svært at være uenig i denne opstilling.
Men hvor er der mange legender når man kigger tilbage.
Mine favoritter er: Todi, Sigurdsson, tvillingerne, 32, Sionko, Ståle, Mykland, Niemi, Santín, Alvaro, Diego TUR, Nicklas Jensen, Kvist og ikke mindst Hjalte!
Og jeg kommer stadig i Parken ;)
Guars 08:47          
Lars Højer og Annti Niemi.
Mjuhl88 08:49          
#Gross87 Nu er det ikke bold.dk der har sat holdet, men en af brugerne på bold.dk.

Grunden til at 90´erne er forbigået, er muligvis fordi brugeren først har været fan fra starten af 00´erne.

On topic: Fantastisk hold der blevet sat! Jeg husker mange vidunderlige øjeblikke med Grænkjær-trylleri.

Selvom Zuma ikke lavede et hav af mål, så var han bare altid en trussel for modstanderen.
Navarone 09:28          
Det er nok også udtryk for en god portion romantik, hvis man virkelig mener, at 90´er-holdene havde de bedste spillere. Desuden stiller brugeren også den præmis, at det er spillere, der har været med til at føre FCK ind på den europæiske scene. Derfor kan jeg ikke være uenig i meget her, omend jeg er enig i, at det nok burde have været en 4-4-2, som er den formation man har anvendt siden Niels Christian Holmstrøms doktrin blev indført, og som Stål, mig bekendt, altid har brugt i de europæiske kampe.
.
Og hvis man endelig skal være romantisk, havde jeg gerne have set kultspilleren LIBOR SIONKO på kanten.
Madsmog 09:45          
Med tanke på at der henvises til store europæiske kampe - så kunne Allbäck godt udfordre Suma på toppen.
- ikke mindst (eller måske 100%) pga det fine skrab ind over stregen mod Man U. :-)
Lørdag 15. december
Fredag 14. december