Luk

Store shoppedag: Danskerklub henter fem nye

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Genoa - Torino
Serie A (03/10)
YouBet 2,45 3,25 2,90
Oddset 2,45 3,25 2,90
bet365 2,45 3,20 2,90

Genoa har onsdag hentet fem nye spillere. Heriblandt tre centrale midtbanespillere, der skal konkurrere med Lerager og Schöne.

Serie A-klubben Genoa har onsdag forstærket truppen gevaldigt.

Således har man hentet fem nye spillere, hvoraf tre af de nye spillere er centrale midtbanespillere i form af 21-årige Filippo Melegoni, 26-årige Miha Zajc og 31-årige Milan Badelj.

Førstnævnte kommer til klubben på en lejeaftale for den kommende sæson fra Atalanta, efter han sidste år var udlejet til Pescara.

Miha Zajc kommer til Genoa fra Fenerbahce og skifter på en lejeaftale med købsobligation. Han har skrevet under på en aftale til 2024.

Kroatiske Badelj kommer til på en permanent aftale fra Lazio, og han skriver under på en treårig kontrakt. Han var i sidste sæson udlejet til Fiorentina i Serie A.

Dermed er der yderligere konkurrence til den danske midtbaneduo Lukas Lerager og Lasse Schöne, som begge gør sig på midtbanen i Genoa.

Derudover har man hentet forsvareren Edoardo Goldaniga i Sassuolo på en lejeaftale, mens Swansea-svenskeren Joel Asoro også er lejet.


Af Jonas Dalgård
Søndag 27. september