Luk

Storsatsende Istanbul-klub smed igen point

| Super Lig | 1 kommentar

Storsatsende Istanbul Basaksehir fortsatte sin slingrende sæsonstart med 1-1 på hjemmebane md Sivasspor i den tyrkiske Superlig.

Istanbul Basaksehir havde inden lørdagens kamp mod Sivasspor blot vundet en enkelt af de foregående tre kampe i sæsonen, men til gengæld var sejren kommet i seneste runde.

Så man skulle tro, at det storsatsende hold havde momentum, da de tog imod Sivasspor, men det skulle ikke blive tilfældet.

For i første halvleg var Sivasspor farligste hold på trods af et boldovertag til værterne, og særligt farlig var 33-årige Mustafa Yatabare, da han efter et fint angreb sendte bolden i det fjerneste sidenet og bragte Sivasspor på 1-0.

Siden kom Basaksehir bedre med, og værterne fik da også et større overtag i anden halvleg.

Det betød, at Edin Visca kunne bringe ligevægt i regnskabet efter godt en times spil, da han bragede en tværpasning i kassen til 1-1.

Men mere skulle det ikke blive til for Basaksehir, som for tredje gang i sæsonen smed point.

Dermed er klubben på fire point efter fire kampe med fem point op til førstepladsen, som dog har en kamp in mente.


Af Jonas Dalgård

1 kommentar

Allan Loe 19:47          
Haha Erdogan
Mandag 14. oktober
Søndag 13. oktober