LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Storskærme er ikke godt for nogen

| Superligaen | 6 kommentarer
Storskærme er ikke godt for nogen
Foto: Getty Images
Den tidligere Superliga-dommer Dennis Mogensen fortæller i tredje kapitel om dommeres vilkår i Superligaen, relationen til de hårde hunde, samt den diskuterede brug af storskærme på stadion.

Ved udgangen af 2017 stoppede Dennis Mogensen sin karriere som Superliga-dommer.

Han nåede dermed tre og et halvt år som dommer i landets bedste fodboldrække. Det gav ham oplevelser foran vidt forskellige tilskuermængder, og Mogensen nød, når der var gang i den på tribunerne.

Ingen forskel på Haderslev Idrætspark og Telia Parken
Dennis Mogensen nåede at dømme en Superliga-kamp for godt 1.700 tilskuere i Haderslev og fik også passet fløjten i nationalarenaen Telia Parken.

Som dommer oplever man ikke et ekstra pres af at dømme foran mange tilskuere, forklarer han.

- Forskellen på at dømme foran få eller rigtig mange tilskuere er ikke ret stor. Når først bolden ruller, er man med sit team så fokuseret på den opgave, man har, at man ikke registrerer det pres, der kommer udefra, siger Mogensen til bold.dk.

- Selvfølgelig bemærker man, om der er en god eller dårlig stemning, men det fylder ikke i forhold til de beslutninger, man træffer inde på banen.

- Jeg vil dog sige, at det er lidt anderledes med det, man typisk kalder heksekedler rundt omkring i Europa. Jeg var med som fjerdedommer nogle gange, blandt andet på Balkan, hvor stemningen var fuldstændig vild.

- Det var på et lille stadion, vist nok i Bosnien, hvor et lokalt hold mødte et skotsk hold i Europa League-kvalifikationen, og der var det helt elektrisk og noget anderledes end i Superligaen. Man har måske også lidt mere tid til at bemærke det som fjerdedommer, end når man er dommer.

- Når man løber herhjemme og dømmer, og tilskuerne buher og pifter ad en, bemærker man det ikke på samme måde. Heller ikke selvom de synger nogle sange om ens mor, eller hvad de ellers finder på.

- Men jeg vil sige, at man godt nogle gange kan mærke forskellen, når man dømmer en kamp i Superligaen, hvor udeholdet også har nogle fede fans med.

- Det skaber altså bare en federe stemning, når der også udspiller sig en kamp på lægterne, og det gør det også sjovere for os dommere, at kampen bliver løftet lidt mere. Man kan også mærke det på spillerne.

Forberedelse på de enkelte spillere
Trykket fra tilskuerne betyder altså ikke det store for dommerne, men hvad så med presset fra spillerne?

- Det bliver nemmere og nemmere at håndtere, jo bedre man lærer dem at kende, forklarer Mogensen.

- Man lærer jo spillerne at kende i Superligaen, da man dømmer dem mange gange, og der er altid nogle spillere, som er mere offensive i forhold til dommerne, end andre er.

- Det kan være på grund af den plads, de spiller, hvor de begår mange frispark, eller det kan være deres rolle på holdet som anfører eller viceanfører. Nogle gør det også bare uanset hvad, fordi det ligger til deres personlighed.

- Jeg forberedte mig altid på, hvad det var for nogle spillere, jeg skulle ud at dømme. Var der nogen, som var inde i en periode, hvor de var skidt kørende og måske var frustrerede, havde nogle spillere fra de to hold noget indbyrdes rivalisering fra en tidligere tackling, jeg skulle være opmærksom på og så videre.

- Jeg vil dog ikke sige, at det gjorde den store forskel for mig, når først kampen var i gang. Selvfølgelig kan man tale anderledes til en rutineret spiller, man har dømt ti gange før, end man taler til en 18-årig debutant, men derudover ændrer man ikke på noget.

- Jeg syntes ikke, at der var spillere, der pressede mig så meget, at jeg begyndte at kompensere for noget og ubevidst dømme til deres holds fordel. Jeg dømte de ting, der skete, og så fik jeg generelt kommentarer om en kendelse uanset hvad.

Store øjne, små ører
Dennis Mogensen forklarer, at tonen på banen somme tider godt kunne blive meget hård.

Han gjorde dog en dyd ud af ikke at fare i kortene for hurtigt, men derimod bare give spillerne lidt tilbage.

- Som ny dommer i Superligaen skal man lige vænne sig til, at jargonen er en anden, end hvad man tidligere har prøvet.

- Jeg vil sige det sådan, at hvis de ting, der bliver sagt på banen, bliver gengivet udenfor på gaden, så ville man sige 'hold da op, det var da noget af en tone', men derinde giver man bare igen af samme skuffe - måske ikke helt én til én, da det godt kunne blive for groft - men spillerne respekterer, at dommerne også kan give igen.

- Man kunne nemt fare i kortene for disse ting, men det så jeg ingen grund til, og det er korrekt, når man siger, at dommerne skal have store øjne og små ører - ellers kunne man dælme give mange kort for sprogbrugen i løbet af en kamp.

- Jeg vil meget hellere give en advarsel for et tydeligt benspænd af professionel karakter, end jeg vil stange kort ud til spillere, som kalder mig et eller andet. Også i forhold til det, man kalder stadionledelse.

- Når en spiller begår et hårdt frispark, kan alle se, at dommeren skal give en advarsel, men gives der pludselig et efter et skænderi mellem en spiller og dommeren, er det kun de to parter, der ved, hvad der er gået forud, og det kan være svært for folk på stadion at forstå og kan give årsag til noget usikkerhed.

- Jeg var super træt af at give en advarsel til en spiller for brok, men nogle gange var det bare nødvendigt, hvis den samme spiller havde løbet og brokket sig til mig i en time.

- Det er svært at forstå udefra, og jeg forsøgte at lade være med det, men nogle gange kunne man bare ikke komme uden om det. I de tilfælde sikrede jeg mig altid, at jeg havde givet en tydelig påtale, inden jeg var nødt til at stange et kort ud.

Würtz, Risgård og KEP er fede typer
Dennis Mogensen nåede at fløjte 58 kampe i Superligaen og har derfor dømt mange af de samme spillere flere gange.

Han satte en ære i at have et godt forhold til spillerne på og uden for banen, og han glæder sig over, at han altid kunne tale med aktørerne - også efter en kamp, hvor bølgerne var gået højt.

- Der var jo spillere, man mødte rigtig mange gange, og flere af dem var typer, som virkelig gav den fuld gas i de to gange 45 minutter, men som man altid kunne tale med før og efter kampene, og dem har jeg stor respekt for.

- Det var en fed følelse at være en del af det kollegiale og have det godt med en række af spillerne, men inde på banen skulle man passe sin rolle og derfor kunne sætte en spiller på plads og råbe lidt ad ham, når han råbte ad én, og efter kampen talte vi sammen om kampen alligevel.

- Det er jo nogle af de gamle travere som Rasmus Würtz og Kasper Risgård i AaB, som jeg har dømt mange gange, og Kenneth Emil Petersen i OB, som man kunne sådan noget med.

- De er alle tre typer, som går til stålet og vil gøre alt for at vinde. De giver dommerne udfordringer, det skal der ikke være tvivl om, men de er nogle fede typer, som altid er klar på at tage en snak efter kampen.

- Det samme gælder for trænerne. Mange af dem kunne jeg også tale med før og efter kampen, og mens kampen så var i gang, ville de også gøre alt for at vinde. I rollen som fjerdedommer gik bølgerne til tider højt.

- Jeg nåede da også at bortvise et par stykker, men også derude handlede det om at have store øjne og små ører. Hvis en træner som Glen Riddersholm, jeg også havde mange gange, var helt oppe i det røde felt, lod jeg ham falde lidt ned igen, før jeg gik over og talte med ham, selv om der i regelbogen egentlig stod, at han skulle bortvises.

- Man skal selvfølgelig sætte sig igennem, når det bliver for meget, men for det meste prøvede jeg altid at få lagt en dæmper på, før det blev for voldsomt. Jeg har haft en træner, som har kastet med tingene og brudt nogle regler, men så vil jeg hellere tage en snak med ham end bare bortvise ham med det samme, siger Mogensen.

Storskærmene er ikke godt for nogen
De seneste sæsoner er der på flere og flere Superliga-stadions sat storskærme op, hvor der under kampene bliver vist højdepunkter og kontroversielle situationer.

Det har tidligere været et tema, at dommerne ikke bryder sig om brugen af storskærme undervejs i kampene, og den opfattelse deler Mogensen.

- Jeg synes faktisk, det er rigtig skidt for alle aktører. Jeg forstår, at det er en god service for tilskuerne, at de kan se langsomme gengivelser af mål og meget andet, men for dommere, spillere og trænere er det på ingen måde brugbart.

- Der har sommetider været situationer, som spillerne ikke har opfattet som noget slemt, men når de så ser den på langsom gengivelse på storskærm, får de et helt andet indtryk, som vi jo alle ved, at man kan få. Det gør spillerne frustrerede over noget, som de inden den langsomme gengivelse ikke vidste, de skulle være frustrerede over.

- Vi ved alle, at frustrerede spillere ikke præsterer lige så godt og koncentreret, men derimod kan begyndte at begå dumme frispark, og det kan ødelægge rytmen i kampen. De kan have svært ved at styre det, hvilket også gør det sværere for dommerne.

- I kampen tidligere på sæsonen mellem AGF og FC Nordsjælland var der en episode, hvor en bold blev reddet på stregen med hånden. Jeg tror kun, det var Martin Spelmann, som så det inde på banen, men da det blev vist på storskærm, så alle spillere og trænere det, og derefter fik dommeren voldsomt svært ved at styre AGF's spillere.

- De spillere var ellers ikke blevet bragt ud af fatning inden da. Havde de fået det at vide efter kampen, kunne de have været frustrerede over det dér, men i dette tilfælde ødelagde det jo nærmest resten af kampen for dem og dermed også for andre, at de fik set det på storskærmen.

- Som dommer er det også skrækkeligt med de storskærme. I min verden får man ikke noget ud af at finde ud af det, hvis man har begået en fejl, for man risikerer, at man ubevidst kommer til at kompensere et hold for den fejl, man har begået, siger Mogensen.

For meget planlægning og for dårlige vilkår
Dennis Mogensen dømte sin sidste Superliga-kamp den 11. december 2017, da Randers FC på eget græs tabte 4-0 til FC Midtjylland.

Han nåede at dømme 58 kampe i Superligaen, og han uddelte 212 gule kort, ni røde og dømte 13 straffespark.

Han forklarer, at han meget vel kunne have fortsat sin karriere, hvis vilkårene for ham var anderledes, end det var tilfældet.

- Det fyldte rigtig meget for mig med kampe og træning. Vi fik typisk et program, som gik et halvt år frem, hvor man kunne se, hvilke runder man skulle dømme i, men det var først 14 dage inden runden, man fik at vide, præcis hvilken dag man skulle dømme.

- Det har ganske stor betydning for både ens familie- og arbejdsliv, at man ikke ved, om man skal dømme fredag, lørdag, søndag eller mandag, så man var som udgangspunkt nødt til at booke alle fire dage, når man ikke vidste, hvornår man skulle dømme.

- Til sidst kunne jeg mærke, at det fyldte for meget for mig at skulle koordinere med arbejde og familien, når jeg fik en kamp. Det blev for negativt til sidst.

Havde det ændret på noget for dig, hvis du havde haft endnu bedre vilkår?

- Det tror jeg. Det kan det for mange. Jeg kom selv ret sent op i Superligaen, og jeg havde stiftet familie på det tidspunkt. Havde der været lidt bedre forhold, havde jeg også bedre kunne få det til at hænge sammen.

- Der er heldigvis nu en hel del af dommerne, som er kommet på deltidskontrakter, og det er også det eneste rigtige at gøre. Der er ikke ret mange, der træner ret godt, hvis de først har været på arbejde, har hentet børn og først derefter skal ud at træne.

- Det havde betydet meget for mig, hvis jeg havde haft en deltidsaftale og dermed kunne have en kortere arbejdsdag og nå at træne inden for min normale arbejdstid.

- Man skal også huske, at spillerne i Superligaen generelt får bedre og bedre vilkår i klubberne, og derfor bliver niveauet og tempoet i kampene også højere, og der kan det være svært for dommerne at følge med, hvis deres udvikling ikke også går samme vej.

- Jeg kunne godt mærke forskel på spillet, fra da jeg startede som Superliga-dommer, til jeg sluttede knap fem år efter. Der bliver stillet større krav til dommerne, og så er det vigtigt at kunne følge med i den udvikling og få opbakningen til det udefra.

- Tidligere var det nærmest sådan, at bestod man løbetesten og sørgede for at møde op til kampene, så var det fint, men i dag er der meget mere i det, blandt andet med at forberede sig på kampene og evaluere i fællesskab ved at kigge dvd'er og være til møder.

- Vi har altid haft en træningslejr med den samlede dommergruppe, typisk i januar, hvor vi havde dedikeret tid til både at træne, men også til at få kigget en masse situationer igennem og diskuteret dem.

- Det gav os rigtig meget, og det tror jeg heldigvis også, at der er mere af i dag. Det er også bedst for alle, der er involveret i Superligaen, slutter Mogensen.

sara@bold.dk / mikkel@bold.dk



Se Premier League og Superliga  Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikkel Nøhr

6 kommentarer

Træben 07:10          
Kom nu bare med VAR Det virker
Snigskytten 07:46          
Det er der så delte meninger om.
Frakørsel 1 08:09          
Spændende artikel, interessant at få et "kig indenfor"
rorschak 11:01          
Fedt med noget OC på bold.dk
Lassedreng 11:14          
Du er godt klar at prisen er den helt afgørende faktor her, ikke?
Tror min. prisen for systemet er 15 mio. kr., derudover er der jo så ekstra løn til de dommere der skal sidde i VAR room, og der skal ekstra kameraer på og producere uddannes til at styre det. I så pengestærke ligaer som den engelske, spanske, italienske og UEFA turneringeer er det ikke et problem, men tror det bliver vært med det opsæt i Vendsyssel, Hobro, Viborg, Næstved og hvor det nu ellers kan tænkes at blive nødvendigt. Man kan jo ikke indføre det kun på de store stadions ...

Derudover synes jeg man skal udvikle det mere (har kun set det i aktion til VM, hvor jeg overordnet var positiv omkring det!). Det duer ikke at nogle situationer ses igennem, mens lignende situationer i samme kamp ikke gør. Eksempelvis i DK´s kamp mod Australien, hvor Australien tildeles et straffe efter VAR - senere trækkes Cornelius ned i feltet (lignede et meget tydeligt straffe) men dette ses ikke igennem. Det er nød til at være mere strømlinet i min optik ...
¯\_(?)_/¯ 11:28          
Det er godt for dem der kommer på stadion som tilskuer.

Dem der sidder derhjemme får situationer fra 4 forskellige vinkler i ultra HD og med slows og 3D-grafik.

Løsningen må ikke være at fratage dem der kommer på stadion de muligheder har nu for at se situationer lidt bedre. For så bliver det endnu sværere at overbevise flere om at komme på stadion.
Onsdag 21. november
Tirsdag 20. november