Luk

Storspillende Rinne: Kommer bare til mig

| 3F Superliga | 12 kommentarer

Infoboks

AaB - OB 2-0
Superligaen Grundspil
70' 1-0 Rasmus Thelander
84' 2-0 Anders Hagelskjær

Igen leverede Jacob Rinne en flot kamp i målet for AaB, og han føler, at det gode målmandsspil bare kommer til ham i øjeblikket.

I starten af denne sæson har AaB's Jacob Rinne været ganske suveræn, og mange vil nok ikke fornægte ham, at han har været blandt de bedste i 3F Superligaen.

Fredag aften reddede han igen AaB i flere afgørende situationer. Blandt andet på en friløber fra Emmanuel Sabbi, men han er dog ikke meget for at tale om sin gode form.

- To mål på standardsituationer igen, vi er bare stærke i øjeblikket, siger Rinne til TV3 Sport og fortsætter:

- Jeg tager det bare stille og roligt og arbejder hårdt, det hele kommer bare til mig lige nu. 

- Det er helt fantastisk i øjeblikket, og forhåbentlig bliver vi ved. Selvfølgelig, skal vi nyde det i dag, men vi har en vigtig kamp tirsdag i pokalen efter en fridag i morgen, siger målmanden. 

Fredagens tre point mod AaB sender holdet op på siden af FC Midtjylland på 18 point.


Af Theis Fischer Brandt
Fredag 22. oktober
Torsdag 21. oktober