Luk

Stribevis af annullerede mål i Leipzig-deler

| Bundesliga | 1 kommentar

Infoboks

FC Köln - RB Leipzig 1-1
Bundesliga
53' 1-0 Anthony Modeste
71' 1-1 Amadou Haidara

Yussuf Poulsen fik en halv time på banen, da RB Leipzig spillede 1-1 med FC Köln i et vaskeægte VAR-drama, hvor flere mål blev annulleret.

RB Leipzig har ikke haft tur i den på det seneste.

Et 1-4-nederlag til Bayern München i Bundesligaen og et 3-6-nederlag til Manchester City i Champions League har mildest talt givet selvtilliden et hak.

Lørdag fik de så mulighed for genoprejsning, da mandskabet skulle op mod FC Köln på udebane.

Det vesttyske mandskab har derimod fået en fin start på den tyske Bundesliga. Med syv point efter fire kampe indtog de en plads som nummer seks og kunne bringe sig yderligere foran Leipzig, der selv rodede rundt på plads nummer 13.

Köln var under voldsomt pres i det første kvarter af opgøret, hvor hattrickmageren fra Manchester City-kampen, Christopher Nkunku, viste sig godt frem. 

Faktisk havde Leipzig også bolden i nettet, men målet blev annulleret af VAR efter en korrekt offside. Det var starten på en stribe af annullerede mål i resten af opgøret.

Kort efter var Köln på spil. Ondrej Duda kunne have bragt sit hold foran, da han samlede bolden op i Leipzigs felt, men han misbrugte chancen.

Leipzigs Dominik Szoboszlai havde første halvlegs største chance, da han sendte et frisparksdrøn afsted mod venstre målhjørne. Timo Horn var dog godt placeret i Köln-buret og sørgede for, at det fortsat stod 0-0.

Den første store chance i anden halvleg tilfaldt hjemmeholdet, hvor Peter Gulacsi virkelig blev testet. Igen var det Duda med skuddet, men ungareren leverede en fremragende redning. 

Minuttet efter havde Anthony Modeste sendt bolden i nettet og fik stadion til at eksplodere, men for anden gang i kampen blev en scoring annulleret efter en korrekt offside-kendelse. 

Og for at det ikke skal være løgn, gentog det samme sig lige efter. Denne gang var det dog et frispark, der fik dommer Felix Brych til at blæse i fløjten og annullere Modestes mål. 

Men så fik han information i sin øresnegl. VAR-dommerne havde opfanget, at berøringen var minimal, hvorfor målet alligevel fik lov til at stå. 1-0 til Köln og en lettet Modeste efter vilde minutter VAR i fokus.

Leipzigs cheftræner Jesse Marsch reagerede og sendte en nordisk duo på banen i form af svenske Emil Forsberg og Yussuf Poulsen, der erstattede Dani Olmo og Andre Silva.

Men i det 66. minut var det så Leipzigs tur til igen at opleve VAR sætte en stopper for en scoring. Netop indskiftede Emil Forsberg krøllede bolden op i hjørnet, men efterfølgende blev han erklæret offside, idet han modtog bolden.

Men så blev ærgrelsen ellers erstattet af lykkerus. 23-årige Amadou Haidara hoppede højere end alle andre på et hjørnespark og pandede udligningen hjem med hjælp fra overliggeren. 1-1.

Det var lige ved at gå mere galt for Köln, da Dominik Szoboszlai kom alene igennem mod mål. Men igen var Timo Horn vågen i buret og lavede en ny god redning.

Efter store chancer og en masse dramatik til sidst endte det med et 1-1-resultat på Rhein Energie Stadium i Köln.

Det uafgjorte resultat betyder, at Leipzig blot har fire point efter fem kampe i Bundesligaen. Dog rykker de op på en 13. plads på en bedre målscore end Arminia Bielefeld.

Köln bevarer sin sjetteplads længere oppe i tabellen.


Af Rasmus Glud
Søndag 5. december
Julegave ønsker...
04:19
Brøndby bekræfter: Farvel til Michael Lumb
04:01
Randers blev dukket af Kadrii og OB i pokalen
02:39
Conte: Sæson for Spurs bliver hårdt arbejde
02:32
Fred-perle gav United sejren i Rangnick-debut
01:59
Kaffe
01:44
OB-profil om foråret: Ambitionen er top seks
01:27
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
01:12
Marrony udeladt igen: Sendt hjem til familien
01:00
Conte: Sæson for Spurs bliver hårdt arbejde
00:41
Helt vanvittigt: Freiburg med vild sejr i BL
00:39
Conte: Sæson for Spurs bliver hårdt arbejde
00:25
Randers blev dukket af Kadrii og OB i pokalen
00:22
AIK-kritik af Jon Dahl: Altid noget med ham
00:18
Marrony udeladt igen: Sendt hjem til familien
00:15
Pokalexit lurer for BIF - sat på plads af FCM
00:12
To Konsa-kasser bombede Villa forbi Leicester
00:08
Pokalexit lurer for BIF - sat på plads af FCM
00:02
Marrony udeladt igen: Sendt hjem til familien
00:01
Skaktråden. Ian Nepomniachtchi er ny udfordrer..
23:54
Conte: Sæson for Spurs bliver hårdt arbejde
23:49
Newcastle United
23:43
Senegal-chef er vred: Hvem tror Klopp han er?
23:41
Gytkjær skød Monza ind i top fem i Serie B
23:38
Resultater - Pokalturneringen
23:32