Luk

Stryger Larsens Udinese fyrer cheftræneren

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Genoa - Udinese
Serie A (22/01)
Oddset 3,45 3,30 2,15
bet365 3,40 3,30 2,20
Udinese
Serie A
Luca Gotti

Jens Stryger Larsen skal have ny cheftræner, da Udinese har valgt at fyre cheftræner Luca Gotti.

Udinese har kun vundet en af sine seneste 13 kampe, og det koster tirsdag aften cheftræner Luca Gotti jobbet som cheftræner.

Det bekræfter Serie A-klubben på sin hjemmeside.

- Udinese har fritstillet Luca Gotti fra sit tekniske lederskab af førsteholdet i klubben. Der skal lyde et dybfølt tak til træneren for de år, som vi har haft sammen, skriver Udinese.

Den 54-årige italienske træner har været Udinese-træner siden november 2019, hvor han blev forfremmet fra sin stilling som assistenttræner for Igor Tudor.

Han har blandt andet tidligere været assistenttræner i Chelsea, Bologna og Parma.

Gotti har på det seneste holdt den danske landsholdsspiller Jens Stryger Larsen ude af truppen – ifølge italienske medier på grund af, at Stryger Larsen ikke vil forlænge sin kontrakt med klubben.

Gotti forlader Udinese på 14.-pladsen i Serie A.


Af Jonas Dalgård
Onsdag 19. januar
Tirsdag 18. januar