LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Stryger og Udinese fightede sig til vigtigt point

| Serie A | 0 kommentarer
Highlights: Lazio - Sassuolo (Serie A)
Highlights: Udinese - Empoli (Serie A)
Stryger og Udinese fightede sig til vigtigt point
Foto: Getty Images

Infoboks

Udinese - Sassuolo 1-1
Serie A
31' 0-1 Stefano Sensi
80' 1-1 Pol Lirola

Jens Stryger Larsen og Udinese var bagud med 1-0 med ti minutter igen af deres kamp mod Sassuolo, men endte med at tilskaffe sig det ene point, der kan vise sig særdeles brugbart i nedrykningskampen i Serie A.

Jens Stryger Larsen og Udinese danser rundt omkring nedrykningsstregen i Serie A og havde derfor brug for tre point, da de på hjemmebane tog imod Sassuolo, der havde Jens Odgaard med på bænken.
 
Udinese skulle dog komme dårligt fra land i opgøret, da de efter 31 minutter blev fanget i en hurtig Sassuolo-omstilling, som Domenico Berardi i sidste ende kunne få lov til at sætte sidste fod på.
 
Udinese skulle dog vise et andet aggressivt gear frem i anden halvleg, hvilket blandt andet betød at Jens Stryger Larsen modtog en advarsel for at vise for meget aggressivitet.
 
Værterne producerede dog også flere chancer end i første halvleg, og var utroligt tæt på efter 78 minutter, da Rodrigo De Paul fik ramt træværket.
 
To minutter efter skulle Udinese dog så få udlignet, da Udinese-angriber Stefano Okaka og Sassuolo-spilleren Pol Lirola i fællesskab fik skubbet et hjørnespark ind over stregen.
 
Udinese endte derfor med at tage det ene point, hvilket fastholder dem lige over stregen i Serie A.

Der resterer fem runder af Serie A.


Af Mads Adam Wegener

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 25. maj