Luk

Stryger-selvmål startede sublim målfest

| Serie A | 0 kommentarer

Jens Stryger Larsen scorede et uheldigt selvmål, da Udinese både var foran og bagud i deres 3-3 opgør mod Sampdoria i Serie A.

Sampdoria med Mathias Damsgaard tog søndag imod Jens Stryger Larsens Udinese hjemme i Genoa.

Starten var jævnbyrdig, og bød både på lovende takter fra Damsgaard og Stryger, og det var sidstnævntes hold der kunne bringe sig i front efter et kvarters spil.

Efter en fin dribletur i højreside af feltet, kunne Gerard Deolofeu slå et fladt indlæg til en helt umarkeret Roberto Pereyra, hvis halvsløsede afslutning ikke blev afværget af Emil Audero i Sampdoria målet.

Den føring fik Udinese ikke lov til at nyde længe, for i 24. minut udlignede Sampdoria på en flot kontraomstilling.

Her fik Jens Stryger desværre en uheldig hovedrolle, for Antonio Candrevas hårde afslutning på overlæggeren kanonerede tilbage på danskerens fod, som fra få meters afstand ikke kunne afværge selvmålet.

I kampens 42. minut var Udinese tæt på at tage en føring med ind i pausen, da en tilfældig nedfaldsbold endte hos Adrien Silva, men han fik ikke puttet bolden i nettet takket være målmand Audero.

Minuttet senere kom scoringen så alligevel.

Her var Silva nok engang tæt på, da hans hovedstød blev taget af stolpen, men denne gang var Beto årvågen og kunne banke riposten i mål.

Scoringen blev først udsat for et VAR-gennemsyn, da kendelsen på banen lød offside, men det blev korrekt omstødt til en scoring, og en pausestilling på 2-1.

Tre mål efter pausen

Anden halvleg startede med samme drama som første halvleg sluttede på.

Der var spillet 45 sekunder, da Caputo fra Sampdoria opsnappede en fejlaflevering fra Udinese-bagkæden, og blev nedlagt af målmand Marco Silvestri.

Det straffespark tog veteranen Fabio Quagliarella sig af, og han svigtede ikke fra ellevemeterpletten, hvor han sikkert satte bolden fladt i venstre side af målet.

Og det stoppede ikke her for hjemmeholdet, som spillede med fornyet tro efter udligningen.

Det kom til udtryk efter 69 minutter, hvor Antonia Candreva kunne bringe sit hold foran på spektakulær vis.

Her bragede den rutinerede fløjspiller bolden i det fjerne hjørne fra 20 meters afstand, uden nogen form for chance for Silvestri i Udinese-buret.

Men dramaet stoppede ikke her.

Med mindre end ti minutter igen, fik Udinese udlignet ved Fernando Forestieri, der var blevet skiftet ind få minutter forinden.

Det var et hjørnespark der blev forlænget af forsvarsspilleren Bram Nuytinck, der endte for fødderne af argentineren, og dermed var kampen helt lige til det sidste.

Sampdoria pressede på for at hente en hjemmesejr til det allersidste, men den højst underholdende kamp gik til slutfløjtet med stillingen 3-3.

Verona lammetævede Spezia

I den anden klokken 15-kamp Verona-Spezia var der smæk på fra start.

Kampen var bare fire minutter gammel, da Giovanni Simeone gjorde det til 1-0 på et kraftfuld hovedstød fra et hjørnespark.

Efter et kvarters spil kunne Davide Faraoni fordoble føringen med en flad afslutning, mens Gianluca Caprari gjorde det til 3-0 fra kanten af feltet få minutter før pausefløjtet.

Anden havleg fortsatte i samme spor for hjemmeholdet, og Daniel Bessa kunne gøre ydmygelsen total efter 72 minutter, med et langskud fra kanten af feltet.

Resultatet efterlader Verona på en 12. plads i Serie A, med otte point for syv kampe. Venezia ligger fortsat under stregen med fire point for syv kampe.


Af Cillian Murphy
Tirsdag 7. december
Mike Jensen er årets spiller i HB Køge
07:13
Mbappé i tvivl: Kommer til at spille i storklub
07:12
Slukøret Ødegaard: Vi stoppede med at spille
07:00
Fem år i Liverpool uden debut - ville til BIF
07:00
Skuffet Arteta om nederlag: Vi var for sløsede
06:58
Bekræftet: Amerikanere overtager Fremad A.
06:57
Tre danskere på banen i Jong Ajax-sejr
06:56
Everton sejrede over Arsenal i drama
06:48
Arsenal - Hit Me With Your Best Shot!
06:42
Ajax-chef: Daramy skal forbedre sig defensivt
06:42
Landsholdets fankoordinator har sagt op
06:32
Bo H: Conference League vil være skuffende
06:30
FCM smadrede på: Brøndby virkede stressede
06:25
Matchvinder Gray: Mit bedste øjeblik her
06:18
Milan og Atletico har kniven for struben
06:00
LIVERPOOL F.C. | 0-5
05:32
Arsenal - Hit Me With Your Best Shot!
05:04
Junker forbigået på årets hold i Japan
04:44
Ny Fremad A-ejer spår udskiftninger i januar
02:28
Riis og Iversen skal have ny træner
02:27
Tre danskere på banen i Jong Ajax-sejr
02:19
Southampton henter Caballero i én måned
01:41
Everton sejrede over Arsenal i drama
01:30
Tre danskere på banen i Jong Ajax-sejr
01:27
Ny Fremad A-ejer spår udskiftninger i januar
01:25